Marie Kirk Andersen.
Marie Kirk Andersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: K ønsker fokus på skoleelevernes trivsel

Byrådsmedlem Marie Kirk Andersen, K, medlem af Børn- og Skoleudvalget

På Børn- og Skoleudvalgsmødet 2. maj havde jeg sat en sag på dagsordenen med et forslag om, at vi i Allerød sætter ekstra fokus på skoleelevers trivsel.

Set i lyset af den seneste debat i medierne, hvor bl.a. børnelæger og børnepsykologer udtaler sig med stor bekymring om en negativ udvikling i skoleelevers trivsel på landsplan, så ønsker jeg, at Børn- og Skoleudvalget (BSU) skal se på resultatet af de for nyligt tilgængelige nationale trivselsundersøgelser i Allerød Kommune. Jeg ønsker desuden at få indblik i, hvordan trivselsundersøgelserne har udviklet sig i Allerød Kommune de sidste 3-5 år.

Et af spørgsmålene til børnene i den nationale trivselsundersøgelse er: "Har du ondt i maven eller i hovedet i løbet af en skoledag?" Min opfattelse er, at der desværre er flere og flere skoleelever, som har psykiske og fysiske lidelser end tidligere.

Chefpsykolog fra psykiatrifonden udtaler bl.a. i TV2, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man griber udfordringen med trivsel an, jf. dette link:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-17-boernelaege-advarer-omstressede-

boern-chefpsykolog-vil-have-mere-fokus-paa

En femtedel af alle børn og unge har et højt niveau af stress, viser flere undersøgelser. Stress kan bl.a. føre til psykiske problemer som depression, angst og selvskade. Derfor er det vigtigt, at vi får 'åbnet' op for en debat, hvor vi har fokus på skoleelevers trivsel i en tid, hvor alarmerende mange børn- og unge desværre har udfordringer på det område.

Et enigt BSU bakker op om, at vi tager denne sag på dagsordenen til næste BSU møde med et notat fra Forvaltningen, som kvalificerer vores kendskab yderligere til området.

Jeg ser frem til, at vi på næste BSU møde sætter trivsel for skoleelever på skolerne i Allerød Kommune på dagsordenen med udgangspunkt i ovenstående.

Publiceret: 05. Maj 2017 10:43
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere