Foto fra mødet onsdag aften.
Foto fra mødet onsdag aften.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: K vil fodre hunden med dens egen hale

Tina Nikolajsen, Vores Allerød

På borgmesterens budgetpræsentationsmøde onsdag aften blev deltagerne mødt med et noget spøjst forslag: Konservative vil sende vuggestuebørn i børnehave, når de er 2 år og 9 mdr: "Det er ikke en besparelse, for pengene går tilbage til institutionen," lød det fra borgmesteren.

En række forældre udfordrede forslaget: Skal vi så sende blebørn ind på en børnehavestue, der er dårligere normeret end tidligere for så at føre pengene tilbage til vuggestuebørnene? Borgmesteren fortalte, at han gerne vil fokusere på en tidlig indsats, og derfor dette forslag.

"Men ja, I kan sagtens klæde mig af pædagogisk på dette forslag, og det er jo derfor vi skal til at diskutere det." Javel. 

I mine øjne vil Konservative fodre hunden med dens egen hale. Vi kalder det bare omprioritering - ikke blot inden for det enkelte udvalg, men omprioritering helt nede på institutionsniveau.

Når borgmesteren så fint i begyndelsen af sin budgetfremlæggelse talte om omprioritering, havde jeg faktisk forestillet mig noget andet: At omprioritere på tværs af udvalg fra nice to have til need to have. Når det nu fx er kortlagt, at alene skolerne har et renoveringsefterslæb på 200 mio. kr. - en øjenåbner for byrådet, sagde borgmesteren - så skurrer det i ørerne at høre, at vi skal lægge os kraftigt i selen for at finde overskud på driftomkostningerne - altså service - så vi kan få råd til nye anlæg - som dryland og Mungo Park.

Jeg anfægter ikke, at et dryland og en udbygning af Mungo Park kan være fornuftige investeringer. Hvis pengene er der. Det er de tilsyneladende ikke, når vi ikke engang kan finde penge til et vejbump, der øger sikkerheden for skolebørn.

Ifølge borgmesteren skal vi dog se mere bredt på velfærd. Velfærd er også dryland og tennishal,må vi forstå. vi skal alle sammen være her. Desværre blev borgmesterens budgetforslag kun præsenteret i overskrifter. Dermed havde man ikke mulighed for at se hvilke konsekvenser de mange ord har på den kommunale service, som flere i salen udtrykte bekymring for.

Velfærd er også dryland ... OK. Fair nok, at det er borgmesterens holdning. Jeg beder så bare om, at vi kunne prioritere i hans definition af velfærdsydelser: Så vi får styr på vores skoler, daginstitutioner osv., før vi giver et dryland til en privat forening.

Publiceret: 31. August 2017 13:07

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt