Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kommentarer til Kommuneplanforslag 2017–2029

Lars Juel Sørensen, Barresøgård, bosiddende i Landzone og i Lokalplan 332

Affaldsbehandling:

6.3.1 'Affaldsanlæg-Anlæg til at modtage, behandle eller omlaste affald – må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor.'

Afsnittet viser placeringen af de to eksisterende affaldsbehandlingsanlæg, Bregnebjerggård og Norrecco.

Begge anlæg er placeret i landzone og i Lokalplan 332 og således i strid med begge dele. Samtidig bør det tilføjes, at affaldsbehandling kun er en lille del af aktiviteterne. Begge 'affaldsbehandlingsanlæg' er også omlastestation for råstoffer fra grusgrave. Disse aktiviteter er i ligeså høj grad i strid med Planlov og Lokalplan.

Altså beskriver Kommuneplanen to anlæg i drift, som begge er i konflikt med den eksisterende planlov.

6.3.3 'Eventuel permanent forlængelse af tilladelser til eksisterende affaldsbehandlingsanlæg, vil kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen'.

I Bregnebjerggårds tilfælde eksisterer der ingen tilladelse – altså kan den heller ikke gøres permanent.

Jeg foreslår at hele afsnittet ændres til:

Affaldsbehandling og omlastning af råstoffer kan kun foregå i et område udlagt til Industri.

Endvidere:

Afsnittet Rammer for lokalplaner beskriver LU.R.07. I den grafiske fremstilling ser man tydeligt hele Lokalplan 332' udbredelse. Men de to ovennævnte affaldsanlæg er ikke tegnet ind i området. Samtidig beskriver kommunplanen, at Lokalplan 332 skal realiseres.

Kommuneplanen forsøger at skildre ideelle forhold – men virkeligheden er en helt anden.

Publiceret: 30. August 2017 12:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere