Axel Nielsen.
Axel Nielsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kondital på skoleskemaet?

Axel Nielsen, Konservativ kandidat

Børns kondital bør være med i elevplanen, for på sigt at modvirke livsstilssygdomme som type 2-diabetes, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Undersøgelser har vist, at selv elever der dyrker sport er i dårlig fysisk form. Derfor er det ekstra besynderligt, at man nedprioriterer skolesvømning i et land omgivet af vand. Skolerne i Allerød på nær Lynge ligger tæt på vores to svømmehaller.

Man kan vel cykle dertil, hvis det koster for meget med en skolebus. 

Folkeskolen skal være et sted, hvor der er plads til forskellighed og hvor uddannelsessystemet skal sikre, at de studerende opnår et højt fagligt niveau. Dette kræver en skole med højtuddannede, motiverende lærer, men samtidig en skole med nul tolerance overfor mobning i godt samarbejde med forældregrupperne.

Danmark er det land i OECD, der har længst skoledage, men det må handle om kvalitet og ikke kvantitet. Der er ingen proportionalitet mellem længere skoletid og et højere fagligt niveau, hvis man ikke tilsætter motiverende og inspirerende elementer i undervisningen.

Lærerne bliver presset af inkludering, større klasser etc. og samtidig forventer man, at læreren har tjek på de enkelte elevers læringsstile. Arbejder eleven bedst alene/grupper skal det være holistisk eller analytisk? samtidig skal der opretholdes en god trivsel og ro i klasserne.

Dejligt at der i det nye budgetforlig afsættes betydelig flere penge til skoleområdet, så basale behov som gode fysiske rammer og godt indeklima kan etableres.

Publiceret: 13. Oktober 2017 11:32

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt