Magnus Denlov.
Magnus Denlov.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Mere engagement mellem politikere og de unge!

Magnus Denlov (I), Kandidat til KV17 for Liberal Alliance

Der bliver tit talt om, at de unge skal engageres mere i politik, og i særdeleshed lokalpolitik.

Det er der vidst ikke nogen, der er uenige i.

Problematikken her er bare, at der ikke bliver gjort nok for at engagere de unge, medmindre det er en gang hvert fjerde år og et par vælgermøder, som få unge alligevel deltager i.

Der er brug for nogle reelle forslag på bordet, så det vil jeg starte på her:

Lad os give de unge i gymnasiet en chance for at følge en lokalpolitiker for en dag.

Hvis vi så gerne vil have, at de unge skal blive interesseret i lokalpolitik, og hvis vi gerne vil sørge for, at der stadig er unge, der vil stille op om 4, 8, 12 eller 16 år fra nu, så er det vigtigt at vise dem, hvad det egentlig er, man laver som byrådsmedlem.

En god måde at gøre dette på, kunne være at byrådspolitikerne stiller sig til rådighed 1 dag om året, så én elev fra Allerød Gymnasium kunne følge politikeren gennem en enkelt dag, og se hvordan der arbejdes, og hvilke specifikke emner der arbejdes med i lokalpolitik.

Jeg tror virkelig på, at dette kunne skabe meget mere interesserede unge mennesker, og jeg håber på, at noget som dette ville kunne motivere mange flere unge til at deltage mere hands-on i lokalpolitik, både nu og i fremtiden.

Ønsker du også at vi skal engagere de unge i lokalpolitik? Så husk at stemme på Liberal Alliance d. 21. november og husk at stemme personligt på Magnus Denlov.

Vil du se flere af mine visioner for Allerød? Så kig med her: http://magnusdenlov.dk/

Publiceret: 14. November 2017 16:08

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu