Karsten Längerich.
Karsten Längerich.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Mere frihed til daginstitutionerne

Karsten Längerich, borgmesterkandidat for Venstre

Tirsdag havde jeg den store fornøjelse at besøge to af Allerøds private dagtilbud (Takshaven og LykkeLy) og møde personalet og få en rigtig god snak med de daglige ledere. Det var spændende at få en rundvisning og høre om de gode tiltag som begge institutioner kunne tilbyde børnene, men også høre om deres udfordringer.

På trods af at begge institutioner har bedre normeringer end de kommunale institutioner, så er øget normeringer et af de største ønsker hos både ledere, personale og forældre. Øget normeringer er dog også dyrt, og uanset at vi forhåbentlig ikke behøver længere at skære i normeringerne til de kommende budgetforhandlinger (hvis det er sådan vi ønsker at prioritere?), så er der desværre langt til at kunne tilbyde et reelt kvalitetsløft. Derfor er det også vigtig at se hvordan vi kan anvendes ressourcerne bedre, således at en meget større del af tiden anvendes på samvær og nærvær med børnene.

Det er interessant at se hvordan begge institutioner både kan have højere normeringer end i kommunes institutioner og lange ventelister, uden at de har flere midler til rådighed og er mindre end kommunens institutioner. En del af forklaringen er en meget aktiv forældrekreds, der bidrager med assistance på alle mulige måder, lige fra at søge om støtte fra fonde til at bidrage med brugt legetøj, aktivitetsdage mv.

En anden forklaring er at begge institutioner har markant mere frihed til selv at planlægge deres hverdag og personalet selv kan tilrettelægge deres arbejde og irritationen over detailstyring fra forvaltningen og byrådet er meget udtalt.

Det er derfor vigtigt at vi også giver de kommunale dagtilbud mere frihed til bl.a. selv at disponere over en større del af deres budget og personaleressourcer og selv afgøre om de ønsker øget normeringer eller anvende deres midler på andet. Herunder også om forældre frivilligt kan bidrage med småopgaver, der gør at der bliver råd til én ekstra medhjælper eller andre individuelle ønsker. Denne øget frihed tror jeg vil øge trivslen blandt medarbejderne, hvilket vil give bedre pædagogik, mere fleksibilitet og gladere børn. Det her må dog ikke blive en spareøvelse, så de ressourcer der kan frigøres, skal forblive i institutionerne.

Jeg har desværre ikke haft tilsvarende mulighed for at besøge de kommunale dagtilbud.

Publiceret: 09. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt