Kommunalvalg 2017
Temafoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Negativ undervisningseffekt i Allerød

Af Michael Nørregaard, Rødpælevej 30

Kære lokalpolitikere

I har for vane at hylde de rigtigt gode folkeskoler vi har i Allerød, senest med en pressemeddelelse i november 2016, hvor man skriver "Allerød Kommunes folkeskoler topper igen de nationale ranglister og scorer flotte resultater".

Men, men, men - CEPOS har netop offentliggjort de korrigerede resultater, dvs. hvor der bl.a. bliver taget højde for den socioøkonomiske baggrund m.v., og der er læsningen for Allerød Kommune pludselig ikke så rosenrød mere. Den er faktisk ganske trist og kalder på HANDLING fra lokalpolitikerne.

Resultatet udtrykkes i "Undervisningseffekt" (UE) og jo højere tallet er over nul, jo bedre er kommunens skoler til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

På tværs af Allerød Kommune er undervisningseffekten (UE) gået fra at være positiv til faktisk at være (marginalt) negativ (2014: 0,2 2015: 0.17 2016: -0,01). Niveauet er måske ikke alarmerende, kan udlægges som gennemsnitligt, men udviklingen hvor man går fra at have en positiv UE til at have en marginal negativ, den synes jeg oprigtigt er trist.

Hvis man går ned på skoleniveau, så bør alarmklokkerne ringe yderligere, specielt skolerne i midtbyen:

LILLEVANG UE er helt nede på -0,4 i 2015/16 skoleåret, til sammenligning var Lillerød UE 0,3 og Skovvang UE 0,0 i 2014/15 skoleåret. Det placerer nu Lillevang på en lidet flatterende placering ud af 1327 skoler i Danmark på #1101 (Lillerød #278, Skovvang #748 i 2014/15 skoleåret).

KRATBJERG UE på -0,1 i 2015/16 skoleåret, til sammenligning var Engholm UE 0,3 og Ravnsholt UE -0,2. Det placerer nu Kratbjerg på en placering i den dårligste halvdel af alle skoler i Danmark på #758 (Engholm #270, Ravnsholt #932).

Fra kommunal side kan vi glæde os over at have LYNGE SKOLE (UE 0,3) og BLOVSTRØD SKOLE (UE 0,2) - ellers så det rigtigt skidt ud for Allerød Kommune.

Det er tid til at tage politisk ansvar og give folkeskolerne rammer så de igen kan komme i den bedste halvdel af skoler i Allerød!

Publiceret: 23. Marts 2017 10:03
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt