Kommunalvalg 2017
John Jensen.
John Jensen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nok er nok

Byrådsmedlem John Jensen, Nye Borgerlige

Den kriminelle udvikling i området omkring Skovvang og i Allerød Kommune generelt er alarmerende.

På diverse fora og ved samtaler med borgere oplever man gang på gang en stigende utryghed, som skyldes kriminelle 'fjolser', der hellere vil springe over hvor gærdet er lavest end at tjene penge ved ærlig arbejde.

Det er naturligvis uacceptabelt, og Nye Borgerlige har allerede henvendt sig til borgmesteren for at få et møde sat op, som involverer politi, de involverede borgere, boligforeninger, SSP samt naturligvis ansvarlige politikere. Politi og kommune må kortlægge hvem disse kriminelle er (burde ikke være svært – da politiet allerede har meldt ud at de ved, hvem de er). Herefter må der findes en løsning, som sikrer en mere sikker og tryg hverdag for borgerne i Allerød.

Byrådet må sammen arbejde på den bedst mulige løsning, men i Nye Borgerlige er vi villige til at tænke i løsninger, som vi ser andre steder rundt om i landet. Bl.a. direkte familiære konsekvenser m.h.t. bolig og lignende, såfremt den enkelte familie ikke kan tage et selvstændigt ansvar og dermed være den ledende part i at stoppe denne stigende kriminalitet og utryghed.

En ting er sikkert – Nye Borgerlige vil gøre alt politisk muligt for at igen skabe tryghed og et miljø, hvor forældre og vores unge kan færdes frit og sikkert.

Vi har tidligere foreslået et kommunalt vagtværn enten i samarbejde med Securitas eller Nordsjællands Brandvæsen. Det er der forskellige løsninger på. Tiden er måske moden nu.

Nok er nok.

Publiceret: 23. August 2017 12:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt