Flemming Hørdum Gertsen, kandidat til Region Hovedstaden for socialdemokratiet, Allerød-Rudersdal kredsen.
Flemming Hørdum Gertsen, kandidat til Region Hovedstaden for socialdemokratiet, Allerød-Rudersdal kredsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Region Hovedstaden er mere end hospitaler

Af Flemming Hørdum Gertsen, kandidat til Region Hovedstaden for socialdemokratiet, Allerød-Rudersdal kredsen

Når man læser de generelle målinger på, hvor meget folk ved og, hvor mange der lyst til at stemme til det kommende kommunalvalg er det lidt nedslående.

Når man så ser på interessen for regionsvalget er det endnu værre, og det er synd og skam. Ud over at drive det offentlige sundhedsvæsen som er Regionernes primære opgave, så er der faktisk mange andre vigtige og relevante emner der arbejdes med.

Miljøet er et af de emner jeg selv synes er vigtige, og der spiller regionerne en stor rolle, og en vigtig rolle for Socialdemokratiet. Cykelsuperstierne er bare et eksempel, som socialdemokratiet stadigvæk støtter, da det cyklismen er et sundt og godt alternativ til privatbilismen, som man må forvente forværres, da der regnes med 200.000 flere borgere i regionen omkring år 2030.

Ligeledes skal der arbejdes på, at der spises økologiske grøntsager som helst er lokalt produceret på vores hospitaler m.m, så vi kan få et bæredygtigt landbrug. Den kollektive transport skal forbedres og i stigende grad væk fra fossilt brændstof, hvilket kan være med til at skabe bedre, renere og sundere bymiljøer til gavn for alle.

Og sådan fortsætter listen med gode socialdemokratiske initiativer, ikke bare inden for miljø, men for rigtig mange emner, der berører os i hverdagen, også ud over hospitalerne.

Så hvorfor ikke bruge lidt af sin tid til at sætte sig ind i Region Hovedstadens arbejde, og ikke mindst stemme 21. november?

Publiceret: 06. Juli 2017 09:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt