Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ring 5 spøger stadig

Erik Lund, Konservativt byråds- og Regionsrådsmedlem

Ring 5 er død, men da den endnu ikke er begravet, spøger den stadig.

Konservative har i de seneste mange år kæmpet for, at få Ring 5 begravet en gang for alle, og nu tror jeg, at tiden er moden til, at det endelig sker.

Som byrådsmedlem i Allerød kommune og som Allerøds regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, har jeg kæmpet for at få begravet Ring 5, og jeg har i flere omgange holdt foredrag for folketingsmedlemmer, hvor jeg har påpeget vigtigheden af, at nedlægge den transportkorridor, der beslaglægger mere end 10 pct. af kommunes samlede areal og som berører mere end 200 lodsejere.

I efteråret 2015 fremsatte Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre et forslag i folketinget, der ”pålægger regeringen at ophæve arealreservationerne i den såkaldte Ring 5-transportkorridor i Nordsjælland og definitivt opgive planerne om en Ring 5-motorvej gennem Nordsjælland.”

Desværre kunne hverken Venstre, Socialdemokrater eller Dansk Folkeparti bakke op om forslaget, der en gang for alle ville have begravet planerne omkring en Ring 5 i transportkorridoren.

Konservative vil af al magt kæmpe for ”Ring 5’s begravelse”, men vi savner stadig reel opbakning fra både Venstre, Socialdemokrater og Dansk Folkeparti.

Publiceret: 02. Oktober 2017 14:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt