Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ros til privatskolen

Af Mikkel Lauritsen, Kratbjergvej 18

I et svar på indlægget "Der er da kommet tre nye skoler i 2016, borgmester" skriver Erik Skjødt, at "hvis privatskoles (sic) ledelse ikke skulle rose sig selv - hvem skulle så ellers gøre det."

Tjah ... Det er jo fra børn og fulde folk, at man skal høre sandheden, så jeg har spurgt min 9-årige datter, hvad hun synes. Hun er blandt dem, som sidste august skiftede fra en kommunal skole til Allerød Privatskole (AP), og hendes holdning er helt klar: AP er vildt meget bedre.

Når man spørger hende, hvorved AP adskiller sig fra hendes gamle skole, nævner hun i flæng den positive stemning, de større krav som stilles (både rent fagligt og adfærdsmæssigt) og det gode personale.

Hun sluttede så af med at true med at flytte hjemmefra, hvis den hypotetiske situation skulle opstå, at hun skulle tilbage til sin gamle skole.

Vel er jeg i skrivende stund pinligt ædru, men jeg vil alligevel tillade mig at tilføje, at det er en fornøjelse som forælder at se, hvordan ens børn er blomstret op efter at have skiftet skole. På AP oplever man konstruktivitet, imødekommenhed og klar tale, og der er meget mindre usikkerhed end der aktuelt præger det kommunale skolesystem.

Eneste dråbe malurt i bægeret er, at der ret beset ikke er nogen af de ovennævnte ting, som de kommunale folkeskoler ikke også kunne levere - rent ideologisk vil jeg klart foretrække at have et velfungerende kommunalt skolesystem, så jeg vil håbe, at AP fungerer som et 'wake-up call' til kommunen.

Publiceret: 11. Januar 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere