Temafoto.
Temafoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Spørgsmål til byrådet vedr. lokalplanen for Farremosen

Susanne Jakobsen, Damgårdshave 3

Desværre blev disse spørgsmål fremsendt til Allerød Kommune en dag for sent - derfor kan de først besvares på byrådsmødet i april. Det giver forhåbentlig kommunen tid til at give gode svar ...

"Byrådets godkender lokalplan 3-392 for erhvervsområdet Farremosen den 24. maj 2017 med de af forvaltningen foreslåede ændringer og godkender på samme møde et tillæg til kommuneplanen. Efterfølgende er teksten i lokalplanen side 24 ændret, så den har samme ordlyd som tillægget til kommuneplanen. Den nye tekst er mindre restriktiv end den oprindelige. I den forbindelse har vi følgende spørgsmål:

a. Var alle i det daværende byråd klar over, at da de stemte om tillæg nr. 9 til kommuneplanen, også stemte om en ny ordlyd i lokalplanen, som ændrede arealanvendelsen af Farremosen i væsentlig grad?

b. Er byrådet bekendt med, at lokalplanen i den oprindeligt godkendte udgave ikke rummer mulighed for at DHL, SCT og Pankas kan etablere sig i området?

c. Er den samtidige miljøvurdering af lokalplanen baseret på den oprindelige lokalplan med den restriktive tekst eller den lokalplan, som er tilrettet efter tillægget til kommuneplanen?

d. Hvis det er den tilrettede version af lokalplanen, hvorledes har Byrådet sikret, at forudsætningen om miljø, arealanvendelse og grundvands undersøgelsen er løftet? (Det bemærkes, at der var en miljø undersøgelse i høring i maj 2016, med den oprindelige tekst)

e. Hvilken lokalplan blev godkendt og hvilken version af lokalplanen finder byrådet er gældende?

I den verserende dialog om plangrundlaget for lokalplan 3-392 er det ved flere lejligheder blevet fremhævet, at området er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav efter aftale med staten:

a. Hvoraf fremgår denne aftale? Det har ikke via aktindsigt været muligt at finde dokumentation herfor.

b. Er der givet samtykke fra byrådet til, at forvaltningen kan indgå en aftale med staten?

c. Har byrådet set aftalen med staten?"

Publiceret: 15. Marts 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt