Erik Lund, konservativ gruppeformand i Allerød byråd og i Regionsrådet.
Erik Lund, konservativ gruppeformand i Allerød byråd og i Regionsrådet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Støjproblemer skal løses i forbindelse med Hillerødmotorvejens forlængelse

Af

De støjplagede Allerødborgere, der har der deres bopæl tæt op ad Hillerødmotorvejens forlængelse, bør kunne se frem til, at støjproblemerne minimeres, når den eksisterende motortrafikvej udbygges til en motorvej mellem Allerød S og Isterødvejen.

Vejdirektoratet gennemfører fra sommeren 2017 til efteråret 2018 en såkaldt VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), der blandt andet skal sikre at miljøet ikke påvirkes unødigt, og at de natur-, miljø- og arealmæssige konsekvenser og trafikale effekter af en udbygning til motorvej belyses.

Tirsdag 13. juni 2017 kl. 19-21 afholder Vejdirektoratet borgermøde om VVM-undersøgelsen i Caféen på Allerød Idrætspark, hvorefter der er en høringsperiode frem til 1. september 2017, hvor der kan fremsendes høringssvar.

Fra Allerød kommunes side bør vi allerede nu appellere til, at VVM-undersøgelsen kommer til at omfatte en grundig undersøgelse af de støjproblemer, der allerede er hos beboerne i bl.a. Søparken og i Møllemoseparken og som vil blive endnu større når motortrafikvejen udbygges til en motorvej.

Når disse støjproblemer er grundig undersøgt i VVM-undersøgelsen, behøver vi jo ikke vente på, at motortrafikvejen udbygges til en motorvej, før vi selv gør noget ved problemerne.

Vi kan sagtens selv forlænge, forhøje og forbedre den eksisterende støjvold ved Søparken, og vi kan også selv sørge for en støjvold ved Møllemoseparken.

Jeg håber, at mange borgere vil møde frem til borgermødet og appellere til, at VVM-undersøgelsen kommer til at omfatte en grundig undersøgelse af de støjproblemer, der allerede er hos beboerne i bl.a. Søparken og i Møllemoseparken og som vil blive endnu større når motortrafikvejen udbygges til en motorvej.

Publiceret: 12. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt