Kommunalvalg 2017
John Jensen, byrådsmedlem, Nye Borgerlige.
John Jensen, byrådsmedlem, Nye Borgerlige.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Støjvolds forskelsbehandling

Af John Jensen, byrådsmedlem, Nye Borgerlige

I forbindelse med det netop afholdte høringsmøde angående VVM-undersøgelsen omkring forlængelsen af Hillerød motorvejen sidder vi i Nye Borgerlige undrende tilbage. Undrende fordi dialogen omkring udbygning af støjvolden har været en gennemgående dialog i de otte år, vi har siddet i byrådet og på trods af vores gentagne forsøg på at italesætte problemet er intet sket.

Til gengæld har vi politisk været yderst 'opmærksomme', når det gælder nyt byggeri i kommunen. Her har inddæmning af støjgener og minimering af fysiske lidelser (bekræftet af Kræftens Bekæmpelse og div. lægevidenskabelige studier) for de husejere, der dagligt må leve med støjen altid haft førsteprioritet.

At det så samtidigt vurderes at have en økonomisk konsekvens (læs tab) på op til 15% for den enkelte husejer, gør bare sagen endnu mere presserende.

I Nye Borgerlige har vi haft møde med de involverede husejere – her måtte vi erkende at vores politiske aktive del i denne sag har været minimal. At det så gælder samtlige partier, ændrer på ingen måde ved, at vi simpelthen er nødt til at sætte en stopper for denne støjplage.

Derfor vil Nye Borgerlige til de kommende budgetforhandlinger stille forslag til, at der afsættes det rette beløb til færdiggørelse af støjvolden fra afkørsel 11 til afkørsel 12 i den rette højde.

Herefter vil det være helt naturligt at fortsætte efter afkørsel 12. Dette skulle gerne medfører, at vi kan komme i gang med støjvolden i løbet af 2018.

At vi er heldigt stillet gør det endnu mere essentielt at få gang i støjvolden i 2018. Vi kommer i den nærmeste fremtid til at have en masse overskudsjord på grund af den store boligudbygning i kommunen som enten skal køres væk eller som kunne bruges på støjvolden og dermed minimere omkostningerne.

For god ordens skyld skal det lige nævnes, at der naturligvis kun kan være tale om klasse 1 og 2 jord.

For at sikre, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor omkostningerne løber løbsk, vil vi fra Nye Borgerlige anbefale, at der laves en arbejdsgruppe som involverer de meget kompetente borgere fra gruppen Stop Motorvejsstøj, forvaltningen, de entreprenører, der kan levere jorden og naturligvis Teknik- og Planudvalget.

Publiceret: 03. Juli 2017 13:41

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere