Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Svar til dir. Poul Henning Jensen, Pankas

John Sørensen, Solbærvej 23, Allerød

En grøn kommune går i sort!

Du skriver at bitumen er et naturligt olieprodukt. Det er ikke korrekt. Det bitumen som I anvender er et residue fra råolieraffinering. Et slutprodukt som også kaldes ”Bottom Product” bundproduktet i sidste destillationskolonne. For at undgå korrosion, tilsætter raffinaderierne additiver, og restprodukter fra disse vil være ophobet i kolonnes slutprodukt. Det sker at noget af dette slutprodukt er så giftigt, at det end ikke kan anvendes til bitumen, men må destrueres på det anlæg, som tidligere hed Kommune Kemi (nu: Fortum Waste Solutions). Endvidere er bitumen ikke et specifikt produkt. Du bør oplyse den specifikke form for bitumen*, i anvender. Naturlig bitumen forekommer dog visse steder på kloden, bl.a i Venezuela, og jeg husker tydeligt at Elsam og Elkraft, som de hed dengang, importerede dette produkt fra Venezuela. Det blev heldigvis forbudt for længe side, at anvende det som brændsel i vore kraftværker.

Du skriver at der ikke foregår kemiske processer. Det er heller ikke korrekt, idet bitumen skal opvarmes til 150-200 C for at kunne pumpes. Når det så blandes med de andre bestanddele inkl genbrugsasfalt og visse additiver**, vil der uundgåeligt ske en kemisk reaktion. Det selvom genbrugsasfalten*** er uopvarmet, men det bliver den jo, når den iblandes.

Du skriver, at der ikke vil være lugt- eller sundhedsgener. Det passer heller ikke. Man behøver ikke at lede længe på Google for at finde lokation, hvor beboerne klager over lugtgener fra lignende asfaltanlæg. Jeres kolleger i branchen benytter vel også BAT (best available technologi)? Der opsættes filter, men jeg er rimelig sikker på, at der vil være tale om et mekanisk (pose?) filter. Og ikke et såkaldt ”scrubber anlæg”?

I forholder jer selvfølgelig til de gængse krav, men desværre er BAT en diffus størrelse. Myndigheder kan selvfølgelig bede om at få taget målinger af forskellige skadelige aerosoler etc, men de ”sniffere” man typisk anvender, kan ikke måle på lugtgener. Og det er jo det, der er et af vores problemer: Lugt/stank

I oplyser, at der ønske tilladelse til at producere 100.00 tons/årligt. Hvis der skal 100.000 tons ud, skal der også 100.000 tons ind = 200.000 tons produkter/årligt.

I søger tilladelse til produktion 24/7, dernæst kommer der lidt vage forklaringer om, at det er teoretisk, men ikke desto mindre er det, hvad I ansøger. Ingen skal fortælle mig, at man ikke vil udnytte de tilladelser, man har opnået, når der er behov for det. Og der er jo store projekter på vej i Nordsjælland. Her tænker jeg på Hillerødmotorvej udvidelsen, Supersygehuset og den nye by ved Frederikssund etc. Hvordan kan I tro, at man kan kontrollere trafikken af de store lastbiler, sammen med den eksisterende og tiltagende ”normale” trafik?

GENERELT:

1. Til modificering af bitumen kan anvendes polymerer af typen Kraton. Polymeren tilsættes asfalten via mixeren i blandetårnet. Til bitumen benyttes også additiver med henblik på at opnå energibesparelser under produktionen. Additiver iblandes bitumen i små mængder, for at reducere viskositeten af denne og dermed reducere blandetemperaturen.

2. flyveaske, hydratkalk, kalkfiller, cement, TASP (Tør afsvovlningsprodukt fra røggasrensning) og egenfiller fra tørringsprocessen

3. Når der benyttes knust asfalt i produktionen, transporteres den knuste asfalt til en doseringsmaskine for knust asfalt, og videre til tørretromlen, for sammen med de øvrige råmaterialer efter opvarmning og tørring at blive ført til blandetårnet. I blandesektionen tilsættes filler og endelig ca. 150 °C varm bitumen fra bitumentanken. Efter sammenblandingen i blandesektionen transporteres den færdige asfalt til færdigvareanlægget.

Publiceret: 09. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt