Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Trafikulykke igen, igen

Peter Stauning, Enghaven Nord 12, 3450 Allerød, civilingeniør

Så har der igen været en trafikulykke i svinget, hvor Hammersholt Byvej i Allerød kommer tæt på jernbanelinjen mellem Allerød og Hillerød. Som ved mange forudgående tilfælde, er det formentlig en bilist, der i stor fart er kommet over den lille bakke før svinget og derefter har mistet kontrollen over bilen, der er fortsat ind i hegnet og ned i grøften mellem vejen og jernbanen.

Jeg kender ikke de øvrige konsekvenser af ulykken, selv om jeg kan forestille mig, at forpartiet af bilen ikke ser godt ud nu. Men for hegnet er det også slemt. Der er nedlagt 15-20 m hegn med tilhørende hegnstolper. Bedømt ud fra tidligere tilfælde, så vil det tage rigtig lang tid at få det repareret.

For at undgå lignende ulykker i fremtiden foreslås det hermed, at der foran hegnet opsættes en tæt række af de hvide plastikstolper med reflekser, der andre steder er opsat ved landevejen. Det foreslås tillige, at stolperne drejes, så refleksen sidder rigtigt i forhold til vejføringen over den lille bakke før svinget.

Jeg ved ikke, om det er Allerød Kommune eller Banedanmark, der har ansvaret for hegnet, og jeg er klar over budgetbegrænsninger og pålagte sparekrav, men jeg tror på, at udgiften ved opsætning af plastikstolperne hurtigt er tjent ind i besparelser på reparation af hegnet. Evt. kunne Allerød Kommune søge en udligningsordning, hvis det er Banedanmark, der høster besparelsen, mens Kommunen har udgiften. Men få det nu gjort!

Publiceret: 06. Oktober 2017 14:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt