Kommunalvalg 2017
Karsten Längerich.
Karsten Längerich.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Venstre vil friholde kernevelfærden for besparelser

Karsten Längerich, borgmesterkandidat for Venstre

Allerød kommunes forvaltning har udsendt det Administrative budgetgrundlag til budgetforhandlinger. Notatet viser desværre at der fortsat ikke er balance mellem udgifter og indtægter, og derfor skal der spares på driften. I hvert fald, hvis vi ønsker at få råd til de nødvendige anlægsinvesteringer i Allerød som eksempelvis vejvedligeholdelse og renovering af skoler og daginstitutioner.

Efter at der har været gennemført besparelser (også kaldet ”økonomisk opbremsning”) for over 100 mio. kr. i de seneste tre budgetforlig, så er det dog positivt at besparelsesbehovet ikke længere er så stort. Hvis vi eksempelvis fortsat skal have råd til i gennemsnit at anvende 30 mio. kr. om året på nye anlæg, skal der effektiviseres for 0,5 procent per år – eller samlet 27,3 mio. kr. over fire år.

Det vil ikke være muligt at budgettere helt op til servicerammen, da det vil medføre at der ikke vil være økonomisk råderum til nye anlæg før 2020, og så længe kan vi ikke vente med f.eks. renovering af skolerne.

I Venstre har vi bl.a. også ønsker til mere og bedre service på områder inden for ældre, skole og dagtilbud, og derfor skal der reelt nok findes større effektiviseringer.

I Venstre tror vi dog på at det kan lade sig gøre at finde disse løbende effektiviseringer, uden at forringe kernevelfærden, såsom normeringer i dagtilbud, klassestørrelser, plejehjemmene mv. Det kræver til gengæld, at der effektiviseres mere på andre områder, at vi bliver bedre til løbende at optimere driften med bl.a. øget digitalisering samt at anlægsinvesteringerne anvendes på områder hvor de medfører driftsbesparelser. På specielt skoleområdet har vi et vedligeholdelsesefterslæb, som der skal afsættes midler til. Det er vores håb, at de øvrige partier i byrådet vil være med til at sikre en ansvarlig udvikling i Allerøds økonomi samtidig med, at vi styrker kernevelfærden.

Publiceret: 18. August 2017 13:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt