Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vi bygger fremtidens Danmark – hvad gør du?

Af Lukas Grønlund, formand for DSU Allerød

I denne uge besøger DSU’ere i hele Danmark uddannelsesinstitutioner, med det vigtige budskabet om at flere unge skal tage en faglært uddannelse. Politikere har alt for længe lukket øjnene for kampen – nu kommer DSU på banen med konkrete forslag.

Om under 10 år kommer vi til at mangle omtrent 70.000 faglærte i Danmark. Det vil få kæmpe konsekvenser for vores vækst og velfærd. Samtidig kommer vi til at stå med tusindvis af ufaglærte unge, som der ikke er noget arbejde til, og tusindvis af unge med en ubrugbar studentereksamen. Alligevel gør politikerne intet.

Derfor besøger DSU’ere i hele Region Hovedstaden uddannelsesinstitutioner i denne uge, under overskriften: "Vi bygger fremtidens Danmark – hvad gør du?". I Allerød kommune har vi til dags dato ikke en erhvervsfaglig uddannelses institution.

Det gør det kun sværere for unge at tilvælge en erhvervsfaglig uddannelse, når vi ikke engang har en i nærmiljøet! Derfor er det specielt vigtigt at vi går på kampagne her i Allerød!

I mangel på politiske ambitioner fra politikerne, har DSU selv formuleret nogle forslag som alle har til formål at få flere unge folkeskoleelever til først at vælge en erhvervsuddannelse, og derefter gennemføre den. Konkret drejer det sig bl.a. om obligatorisk brobygning på erhvervsuddannelserne, erhvervspraktik, flere krav til virksomheder om at tage lærlinge og bedre uddannelsesvejledning.

Det er netop sådan nogle forslag, som er med til at flytte en del læreres, forældres og elevers forfejlede syn på erhvervsuddannelserne, og skabe mere prestige om erhvervsuddannelser.

Vi skal droppe uddannelsessnobberiet og fjerne de fordomme der findes i uddannelsessystemet. Det starter allerede i folkeskolen.  Vi skal vise ungdommen alle de muligheder de har, hvis de vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det er sådan vi bygger fremtidens Danmark!

Publiceret: 26. April 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere