Kommunalvalg 2017
Viggo Janum.
Viggo Janum.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Vores Allerød foreslår løsninger i stedet for nedskæringer

Viggo Janum, Vores Allerød

Vores Allerød ønsker direkte fokus på kernevelfærd og fornuftige investeringer i forhold til børn, unge, sundhed og ældre. Vi bliver ofte spurgt, hvor vi vil skaffe de nødvendige penge fra. Vores Allerød peger her bl. a. på muligheder for omfattende effektiviseringer og besparelser inden for området Ledelse og Administration.

Her brugte Allerød ifølge Indenrigsministeriet 7.345 kr. pr. borger i 2016 og kr. 8.655 kr. pr. borger i 2017. Vi er 25.000 borgere, altså giver det en stigning i årlige udgifter på over 32 mio kr. Der må da være noget rivende galt i disse tal. Se ministeriets nøgletal på www.noegletal.dk.

Blandt vore nabokommuner har Allerød det højeste forbrug på Ledelse og Administration pr. borger. Eksempelvis bruger Allerød 22 mio kr. mere end Hørsholm, der har samme størrelse som Allerød.

To kommuner er ikke ens og kan indberette forskelligt, men Vores Allerød undrer sig over den voldsomme stigning og det høje forbrug. Allerød kommune bør ikke ligge øverst på denne liste.

Vores Allerød ser her mulighed for en årlig besparelse på op til 20 mio. kr. Hvis vi herudover kan komme ned i et niveau som Rudersdal, kan vi spare op til 66 mio kr. hvert år. Har vi flere ledere og administrative medarbejdere end andre kommuner og/eller får de mere i løn? Vi opfordrer til, at baggrunden for ministeriets tal bliver undersøgt, således at byrådet kan tage de nødvendige beslutninger. Herefter kan vi forhåbentlig undgå de årligt tilbagevendende nedskæringer på vores kernevelfærd.

Vores Allerød har på hjemmesiden i valgprogrammet anvist konkrete forslag til, hvordan vi vil skaffe mere kernevelfærd uden at hæve skatterne. I skarp kontrast til andre partier, der udsender fine valgbrochurer med en masse løfter, men ingen anvisning på, hvordan de vil skaffe pengene.

Publiceret: 29. August 2017 10:37

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt