Kommunalvalg 2017
Lea Herdal.
Lea Herdal.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Williams skoledag

Lea Herdal, byrådsmedlem, Alternativet

William er lige begyndt i fjerde og er allerede ved at tabe pusten. På skemaet er der skoledage, der først slutter 15.30.

Det er, efter min mening, alt for lange skoledage. For uanset hvordan vi vender os, så er skoletid struktureret, voksenstyret tid med krav til eleverne om at præstere. Fint nok, sådan er skoletid. Men William og andre skolebørn har også brug for at have fri til at lege, til at bearbejde og lade dagens lærdom bundfælde sig, til at have overskud til fritidsaktiviteter.

Og lærerne har brug for tid til forberedelse, tid til at planlægge god undervisning til gavn for Williams almene dannelse, hans faglige og sociale trivsel og udvikling.

Vores skoler er, stort set, topstyrede via folkeskoleloven/skolereformen, så der er ikke mulighed for, at vi, som kommune kan ændre i skoledagens længde - selvom f.eks. børnehaveklasseledere landet over, allerede for et år siden, råbte vagt i gevær og fortalte, at 30-timers skoleuge for børnehaveklassebørnene er alt for lang, de bliver trætte, trives ikke.

Der er dog den mulighed at vælge at konvertere understøttende undervisning til to-lærertimer. I dag skal vores skoler ansøge om tilladelse i skoleforvaltningen, hvis de ønsker at omlægge understøttende undervisning til to-lærertimer.

Men, som Byråd, kan vi beslutte at overlade kompetencen til den enkelte skole/skolebestyrelse, så det har jeg, på byrådsmødet 24. maj, stillet forslag om, at vi gør.

Der er ingen grund til ikke at vise skolerne/skolebestyrelserne den tillid!

Publiceret: 14. August 2017 12:38

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt