Jublen over bronzemedaljerne var til at få øje på. Emma Sophie Hammer står til venstre. Privatfoto
Jublen over bronzemedaljerne var til at få øje på. Emma Sophie Hammer står til venstre. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

EM-bronze til Emma Sophie Hammer

Medaljen kom i hus ved U23 EM i Polen

I weekenden var der U23 EM i roning i Kruszwica i Polen. Otte danske både var sendt afsted for at repræsentere de danske farver, og blandt deltagerne var Emma Sophie Hammer fra Allerød.

Emma Sophie Hammer ror i Bagsværd Roklub, og hun var med i en 4'er med hendes klubkammerat Frida Sanggaard Nielsen, Marta Kempf fra Odense Roklub og Trine Pedersen fra Holstebro.

De fire piger blev sat sammen i 4'eren for to uger siden, hvor de roede udtagelsesløb på Bagsværd Sø, så de har ikke roet mange løb sammen.

Søndag kl. 11.35 roede båden sig til bronzemedaljer. Finaleløbet blev lidt at en gyser, da der var uroligt vand på den første del af de to kilometer. Efter 500 meter lå Emma Sophie Hammers båd sidst, men pigerne roede sig op, og da der manglede omkring 400 meter, kom de forbi båden der lå nummer tre.

Emma Sophie Hammer og de tre andre i båden halede ind på andenpladsen, men måtte se sig slået med to sekunder op til sølvmedaljen. Det gjorde dog ikke glæden mindre, og de fire piger kunne juble over at få bronzemedaljen om halsen.

Det er Emma Sophie Hammers første EM-medalje. De seneste to år er hun blevet nordisk mester, og de seneste tre år har hun opnået en 5. plads til U19 EM, en 13. og 10. plads til U19 VM og senest her i år en 5. plads til U23 VM.

Danmark klarede sig utrolig flot til U23 EM med hele syv A-finalepladser og tre medaljer, to af guld og en af bronze.

Vintersæsonen står nu for døren, og Emma Sophie Hammer, der blev student i år, tager et sabbatår, hvor hun skal bruge tiden på at arbejde og ro - og gøre sig klar til en ny og spændende sæson i 2018.

Publiceret: 04. September 2017 09:58
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere