Den danske 8’er (længst væk) i aktion i Bulgarien. Emma Sophie Hammer sidder som nummer to fra højre.
Den danske 8’er (længst væk) i aktion i Bulgarien. Emma Sophie Hammer sidder som nummer to fra højre.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Emma med til at ro VM-finale for Danmark

Emma Sophie Hammer og den danske 8’er opnåede en flot 5. plads ved U23 VM

Pigerne i den danske U23 8'er er:

Emma Sophie Hammer
Ida Jacobsen
Nicoline Laidlaw
Trine Pedersen
Astrid Steensberg
Julie Poulsen
Ida Petersen
Frida Sanggaard Nielsen
Styrmand: Karen Mortensen

Det blev til finale og en fornem 5. plads for den danske 8'er med Emma Sophie Hammer fra Allerød, da U23 VM i roning fandt sted i Bulgarien.

U23 landsholdet omfattede 25 roere, der kæmpede med roere fra 53 andre nationer fra 19.-23. juli.

Det var første gang i dansk rohistorie, at man sendte en kvinde 8'er til U23 VM. Forventningerne hjemmefra var, at man havde stor tro på, at pigerne kunne nå langt. Men da båden blev sat kun tre uger før VM, var det yderst begrænset, hvor mange gange de otte piger kunne nå at træne sammen, også fordi seks af pigerne sad på andre både, der krævede deres opmærksomhed.

Da 8'eren lå klar til start i det indledende løb, var det blot deres femte løb sammen som hold. De var oppe imod USA, Rusland og Italien, og det blev nøjagtig så svært som antaget. Den danske båd kom ind som nummer 4, idet kun den vindende båd gik direkte i finalen.

Læs også: Emma er på landsholdet

To dage efter skulle 8'eren ud i opsamlingsløb mod Tyskland, Rusland, England, Hviderusland og Italien. De danske piger roede et veldisponeret løb og kom ind på en fin 3. plads, der betød, at der for første gang i dansk rohistorie var en kvinde 8'er i en A-finale.

I finalen - der blev roet i 38 graders varme og bagende sol - lagde de danske piger langsomt ud og lå nr. 6 efter 1000 meter. Men pigerne fik gang i båden og satte en rigtig flot spurt ind, der i sidste ende fik dem op på en 5. plads - kun knap fem sekunder fra bronze.

Med kun syv løb sammen må en 5. plads ved VM siges at være utroligt flot. 8'eren blev slået af verdens absolut bedste nationer, nemlig USA, Canada, Tyskland og Rusland. Der tales nu om store muligheder for at få en kvinde 8'er med til OL i 2020.

Emma Sophie Hammer er yderst tilfreds med resultatet. Det var tredie gang, hun var udtaget til VM - i 2015 og 2016 var det til U19 VM i hhv. Rio og Rotterdam. Emma Sophie Hammer er bare 18 år og har dermed stadig tre år mere som U23 roer foran sig.

Ialt fik Danmark ved U23 VM fem både i A-finale, tre både i B-finale og to i C-finale. Det blev til en 2. plads, en 4. plads, en 5. plads, to 6. pladser, tre 9. pladser, en 14. plads og en 15. plads.

Næste store mål for roerne er U23 EM i Polen i begyndelsen af september.

Publiceret: 27. Juli 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!