Jørgen Johansen - stiller op til formandsposten hos Blovstrød Løverne.
Jørgen Johansen - stiller op til formandsposten hos Blovstrød Løverne.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ex-borgmester vil være formand for Blovstrød Løverne

Jørgen Johansen stiller op til formandsposten, når klubben holder generalforsamling 8. februar

Af Michael Braunstein

Blovstrød Løverne har generalforsamling torsdag 8. februar kl. 19.30 i klubhuset på Skovvang Stadion, og her skal der vælges ny formand. To kandidater stiller op, heriblandt Allerøds tidligere borgmester, Jørgen Johansen.

På Blovstrød Løvernes hjemmeside forklarer 52-årige Jørgen Johansen, at han har løbet i Blovstrød Løverne siden 2008. Efter begynderholdet startede Jørgen Johansen med at løbe på hold 6, det gør han fortsat, og de seneste syv år har han været træner for holdet.

Læs også: Blovstrød Løver fik topplaceringer

'Jeg har ikke de store ambitioner om store og banebrydende ændringer, da jeg mener, at vi har Danmarks bedste løbeklub. Det er særligt vigtigt for mig, at vi bliver ved med at udvikle os for at beholde denne titel,' beretter Jørgen Johansen, der blandt sine ambitoner har 'et stort løb, som vi vil være kendt for som klub også udover kommunegrænsen.'

Den tidligere borgmester fremhæver desuden vigtigheden af at have skarpt fokus på det sociale.

Den anden kandidat er Vibeke Laumann, der stiller op som formand, 'da jeg har lysten, tiden og ikke mindst et godt kendskab til vores dejlige løbeklub,' fortæller hun på hjemmesiden og fortsætter:

Læs også: Se billederne: Blovstrød Løverne lagde græs til de Østdanske Crossmesterskaber

'Samtidig synes jeg også, at jeg har de nødvendige kompetencer til at bestride posten som formand. Jeg har løbet i klubben siden 1982 – det bliver vist til 36 år! Det gør man kun, hvis man virkelig 'ælsker' denne.'

Nuværende formand for Blovstrød Løverne er Bjarne Bossen, der ikke modtager genvalg.

Til bestyrelsen er Johnny Lehmann, Klaus Duedam og Anne Hjort Bentsen på valg i 2018. Anne Hjort Bentsen ønsker genvalg, mens Johnny Lehmann og Klaus Duedam ikke ønsker genvalg.

Publiceret: 07. Februar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt