Klaus Fisker.
Klaus Fisker.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fisker opstiller til regionsrådet

Klaus Fisker, radikalt byrådsmedlem, stiller også op til regionsrådet

På opstillingsmøde i Region Hovedstadens Radikale Venstre er Klaus Fisker opstillet på den radikale kandidatliste til Regionsrådsvalget i november. Klaus Fisker er uddannet økonom og er medlem af byrådet i Allerød.

“Jeg vil som medlem af Regionsrådet arbejde inden for mange forskellige politikområder. På det sundhedspolitiske felt vil jeg arbejde for, at der bliver færre genindlæggelser for borgerne. Genindlæggelser opstår ofte på grund af for hurtig udskrivning fra sygehusene. Et nyt system af aflastningspladser bør indføres i kommunerne, som skal supplere de færre sengedage på sygehuset for den enkelte patient, som er konsekvens af nye og hurtige behandlingsmetoder i sygehusvæsenet. Sundhedspersonalet skal have tilliden og fagligheden tilbage. Det betyder, at sundhedsvæsenet ikke alene skal styres ud fra produktivitetskrav, men der skal i styringen i højere grad tages hensyn kvalitet, hvor patienten undgår at blive fremmedgjort i behandlingssystemet,” siger Klaus Fisker og fortsætter:

“Inden for regional udvikling vil jeg arbejde for, at erhvervspolitikken underkastes en revision, således at erhvervsservice over for virksomheder kommer i et enstrenget system. Det vil sige, at de mange forskellige ordninger på området, samles under en hat.”

Formanden for Allerød Radikale Venstre, Poul Fischer, er glad:

“Vi er meget tilfreds med, at Klaus stiller op til regionsvalget samtidig med, at han er Radikale Venstres spidskandidat til byrådsvalget. Vi ser frem til, at han kan bidrage til at forbedre samspillet mellem region og kommunen, både vedrørende sundhedsområdet og beskæftigelses- og miljøpolitik.”

Klaus Fisker.
Klaus Fisker.
Publiceret: 16. Juni 2017 18:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere