Foråret og optimismen blomstrer i bymidten i Lillerød, hvor formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, ser frem til en periode med endnu flere og nye typer aktiviteter. Foto: Michael Braunstein
Foråret og optimismen blomstrer i bymidten i Lillerød, hvor formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, ser frem til en periode med endnu flere og nye typer aktiviteter. Foto: Michael Braunstein
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Formand om modeshow: Det her kan blive årets fest

Optimismen blomstrer i bymidten i Lillerød, konstaterer formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh

“Set med Allerød Handelsforenings øjne er der lagt op til, at 'Middag & Modeshow' kan blive årets fest. Men bliver det en succes, som vi håber på, hvem ved om vi så laver et modeshow mere til efteråret?”

Formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, siger ordene med et stort smil, og i det hele taget er det tydeligt, at optimismen blomstrer i bymidten i Lillerød.

Fik du læst: Spis sammen - også i Allerød

“Nu får den 'et spark bagi'. Vi går ind i en periode, hvor der i forhold til tidligere kommer til at være endnu flere og nye typer aktiviteter i bymidten. Det kommende modeshow er en naturlig forlængelse af alt dét, der allerede er i gang - og fremover kommer så Byforum og den nyansatte citymanager ind i billedet og skal være med til at tage tråden op,” siger Lene Krogh og fortsætter:

“Det er et vigtigt mål at samle byen bedre end før. Der er heldigvis mange aktører i byen, og vi skal lægge kræfterne sammen, vi skal samarbejde, til glæde for alle - og dét tror vi på, at vi nu kommer til at se endnu mere af.”

Fik du læst: Støjgruppe stiller spørgsmål om tung trafik 

Om det store mad og mode-arrangement i Nordsjællands Konferencecenter 19. april siger Lene Krogh:

“For to år siden var der modeshow på M.D. Madsensvej, for et år siden på Allerød Torv, og nu har vi besluttet, at vi kan lave en hel aften ud af det, hvor man kan få en masse spændende med hjem: Der er lagt op til en ganske særlig oplevelse med mode, mad, musik og lys.”

“Vi skal da bruge de lokale muligheder, vi har, og derfor er valget faldet på Nordsjællands Konferencecenter.”

“I det hele taget vil vi med 'Middag & Modeshow' gerne vise, hvad vi kan her lokalt - og samtidig understøtte vores mål om at styrke handlen og styrke byen,” siger Lene Krogh.

Publiceret: 10. April 2018 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt