Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forsøg på tricktyveri mod 77-årig

To kvinder udgav sig for at være fra kommunen

Der fandt et forsøg på tricktyveri sted 22. juli cirka kl. 17.40 på Elmedalen i Lynge, oplyser Nordsjællands Politi.

En 77-årig mand sad i sin stue i en stol, da han blev opsøgt af to kvinder, som udgav sig for at være fra kommunen og som “skulle kigge efter rotterne”.

Manden havde efterladt hoveddøren ulåst, da han afventede varer. Han spurgte efter legitimation, men fik at vide, at den “havde de glemt”.

Læs også: Tricktyveri: 92-årig fik stjålet sin halskæde

Den ene kvinde rumsterede i stuen, og den anden lagde en hånd på den 77-årige, så han ikke kunne rejse sig fra stolen, oplyser politiet.

Politiet ved ikke, om der er stjålet noget, men der er ikke trukket penge fra mandens kreditkort. Der er intet signalement af de to kvinder.

Publiceret: 27. Juli 2017 11:04
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!