Pressefoto.
Pressefoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fotos går tæt på Zambias fængsler

Frem til 28. juni viser Allerød Bibliotek fotoudstillingen 'I fængsel i Zambia - med livet som indsats'. Der er fernisering på lørdag 20. maj kl. 11 med introduktion ved formanden for Ubumi Prisons Initiative Anne Egelund. Her vil også blive vist filmen 'En dag i en fanges liv'.

Udstillingen, som består af fotos og tekstplancher, beskriver de indsattes livsvilkår i fængslerne og Ubumis arbejde med de mest udsatte grupper: de syge og små børn, som opholder sig i fængslet sammen med deres indsatte mødre, fordi der ikke er andre muligheder.

Mange af fangerne er underernærede og lette ofre for sygdomme. Hygiejnen og mangel på mad er en kæmpe udfordring. Mange indsatte er alvorligt syge, og en fængselsdom for en mindre forseelse kan nemt blive en dødsdom.

Ubumis projekter fokuserer på ernæring, sundhed, uddannelse og menneskelig værdighed. Projekterne udføres ved hjælp af danske og zambiske frivillige og i partnerskab med de zambiske myndigheder og lokale organisationer.jesl

Publiceret: 17. Maj 2017 07:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere