Forårets modeopvisning hos Ældre Sagen Allerød finder sted 28. marts.
Forårets modeopvisning hos Ældre Sagen Allerød finder sted 28. marts.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fra vovehals til Elvis

Ældre Sagen er klar med sit program for forårs-sæsonen

Ældre Sagen Allerød starter 10. januar en ny sæson med tirsdags-møder fra kl. 14.00 i Skoven 4.

10. januar er der socialt samvær med udlevering af aktivitetsblad og præsentation af kulturrejse til Makedonien, og 17. januar fortæller den 83-årige opfinder, faldskærmsudspringer og vovehals Vincent Seremet.

René Schmidt fra Ganløse brænder for Jeppe Aakjærs tekster og underholder 24. januar, mens Michael Huusom 31. januar fortæller 'røverhistorier' om sit liv som dansk jagerpilot under den kolde krig.

Programmet omfatter blandt meget andet også et foredrag om det lille skib på Slotssøen i Hillerød (7/2), om et krydstogt 'Jorden rundt på 100 dage' (21/2) og om Elvis Presley (28/2), mens Lise Nees synger 14. februar.

I marts sættes der fokus på emner som 'Mit liv som kammertjener' (7/3), nødhjælp (14/3) og 'Dannebrog - Kongeskibet i 80 år' (21/3), mens der er årsmøde 23. marts og forårs modeopvisning 28. marts.

Man kan synge med Jeanette Ulrikkeholm 4. april, høre om udvandring til Venezuela 11. april og fornøje sig med 'Four green Jacks' 18. april.

Det handler om konger og fruentimmere 25. april, og 2. maj kommer syngepigen fra Rødby, Elsebeth Iver, på besøg.

Programmet består også af en række udflugter og rejser.

Publiceret: 09. Januar 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere