Børn og voksne vovede sig op i selv de mest udfordrende forlystelser i Bonbonland. Pressefoto
Børn og voksne vovede sig op i selv de mest udfordrende forlystelser i Bonbonland. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Herlig weekendtur for brugerne i Café l’Oase

Flygtninge har været på weekendtur med Allerød Røde Kors

Allerød Røde Kors arranger hvert år en weekendtur for nogle af de personer, der har tilknytning til Café l'Oase. Anne Pedersen fra Allerød Røde Kors fortæller:

“Som flygtning og ny i Danmark er der langt mellem de øjeblikke, hvor man kan slappe af sammen med sin familie, og for en stund glemme de tunge tanker og bekymringer man gør sig over problemerne, hvor man nu kommer fra, og økonomien er så stram, at de ikke har mulighed for selv at give deres børn nogle gode ferieoplevelser. Vi er derfor meget taknemmelige for, at vi får mulighed for at glæde en flok meget begejstrede børnefamilier med en herlig weekend.”

“I weekenden 25.-27. august var vi af sted med 43 børn og deres forældre, 71 personer i alt. Vi boede på vandrerhjemmet i Næstved, hvor vi fik en hjertelig modtagelse.”

LÆS OGSÅ: DEBAT: Allerød Røde Kors takker for en dejlig dag

“Lørdag gik turen til BonBon-Land, og både børn og forældre vovede sig op i selv de mest udfordrende forlystelser, mens vi fire frivillige gysende så til. Det var lidt svært at få samling på tropperne, da bussen kom og hentede os.”

"Lørdag aften gik med hygge. Vi havde fået lov at sidde i vandrerhjemmets konferencesal, hvor vi også indtog vores aftensmad. Vandrerhjemmet har tidligere fungeret som katolsk nonnekloster, så det var et meget smukt rum med nogle imponerede glasmosaik-vinduer. De voksne hyggede sig med kaffe og hjemmebagt kage, børnene hyggede sig med at lave perlesmykker eller flotte tegninger. Nogle af de større drenge spillede bordfodbold og bordtennis, og andre hyggede sig ude på legepladsen."

"Søndag kørte bussen os til Gavnø Slot. Det blev en meget smuk oplevelse med liljer, georginer og roser plantet i store klynger, dejlige åbne græsplæner med store gamle træer. Alt i alt var det en rigtig dejlig dag. Det var en samling meget trætte mennesker, der blev sat af ved Allerød Station ved 18-tiden søndag. Vi siger tusind tak til Landskontoret, TrygFonden, Fladså Turist, Vandrerhjemmet i Næstved, BonBon-Land, og Gavnø Fonden for at have gjort denne tur mulig for os,” slutter Anne Pedersen.

gs

Publiceret: 11. September 2017 08:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere