Lars Bacher giver stafetten videre til Gert Dietrichsen.
Lars Bacher giver stafetten videre til Gert Dietrichsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjulet drejer endnu en omgang i Allerød Rotary Klub

Allerød Rotary Klub skiftede præsident helt efter planen 1. juli

Lars Bacher gav stafetten videre til Gert Dietrichsen, der det kommende år er præsident for Allerød Rotary Klub.

Fra den afgående præsidents beretning kan blandt andet nævnes, at klubben i det seneste år har ydet økonomisk støtte til tre projekter med 8.500 kroner til køb af to nye grill til Vestre Hus til brug ved aktiviteter for børn og unge, 6.700 kroner til End Polio Now som et ekstra bidrag og endelig 5.000 kroner til en Shelterbox, som er en boks med den første nødhjælp til familier ved naturkatastrofer.

Den nye præsident Gert Dietrichsen leder det kommende år den ny bestyrelse, der er valgt for 2017-2018. Der vælges hvert år en ny bestyrelse, som har ansvaret for klubbens daglige drift.

“På denne måde kommer forskellige meninger, holdninger og ideer til at præge klubben fra år til år,” siger Gert Dietrichsen, der fortæller, at klubben vil leve op til kommende års slogan: “Gør en forskel”.

Allerød Rotary Klub vil igen det kommende år med stort engagement udsende en ung, som udvekslingsstudent til Canada og ligeledes modtage en ung fra Mexico.

Som et nyt tiltag vil klubbens aktiviteter fremover kunne følges på Facebook via gruppen “Rotary Allerød”, der er offentlig. Her vil interesserede kunne læse om de kommende møder og efterfølgende se et kort referat af tidligere møder.

“Allerød Rotary Klub efter sommerferien flytter sine møder og fremover vil afholde sine hjemmemøder hver mandag klokken 18.00 i Lyngehallen. Første gang 14. august,” fortæller Gert Dietrichsen.

Møderne består af foredragsholdere, eller at klubben er ude på virksomhedsbesøg som oftest i lokalområdet. I efteråret får Rotary Allerød blandt andet besøg af direktør Jeppe Kristen Toft fra Livslinjen, læge og ph.d. Ellen Garde fra Hvidovre Hospital, og medlemmerne er inviteret på virksomhedsbesøg på Allerød Privatskole. Det oplyses, at på et af møderne i oktober deltager en minister. Navnet er endnu ikke offentliggjort.

Om Rotary

Rotary er en verdensomspændende organisation med mere end 1,2 mio. medlemmer, heraf ca. 12.000 i Danmark. Rotary er kendt verden over for sit humanitære hjælpearbejde, bekæmpelse af sygdomme, international udveksling af unge studerende og det lokale faglige og sociale netværk.

Hvis man vil vide mere om Rotary Allerød, eller vil være gæst på et af møderne, så kan Gert Dietrichsen kontaktes på telefon 2012 9794 eller på e-mail gert.dietrichsen@gmail.com.

Publiceret: 08. Juli 2017 10:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!