"Mit juleønske er en markant mindre udligning, så vi i højere grad får lov til at råde over vores egne penge," siger Allerøds borgmester, Jørgen Johansen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Juleønske fra borgmester: Mindre udligning mellem kommunerne

"Udligningssystemet er et alt for upræcist instrument at anvende til at løse problemerne for de kommuner, som er mest udsatte," siger Allerøds borgmester, Jørgen Johansen

Af Michael Braunstein

Allerøds borgmester, Jørgen Johansen, har et juleønske: "En markant mindre udligning, så vi i højere grad får lov til at råde over vores egne penge," som han udtrykker det.

"Det skal for en kommune kunne betale sig at satse på at øge indtægterne i form af vækst og beskæftigelse i den private sektor. Samtidig skal det kunne betale sig for en kommune at være omkostningsbevidst. Derfor bør vi snarest reducere den kommunale udligning, så kommunerne fremover får flere incitamenter til at klare sig selv," siger Jørgen Johansen og fortsætter:

"Udligningssystemet er et alt for upræcist instrument at anvende til at løse problemerne for de kommuner, som er mest udsatte. Lad os reducere udligningen og i stedet koncentrere vores indsats om at skabe en regional udvikling uden for de store byer i form af f.eks. udflytning af arbejdspladser og forbedring af it-infrastrukturen."

"Allerøds borgere betaler i dag langt mere i indkomst- og ejendomsskat end borgerne i det øvrige Danmark generelt, og vores rådighedsbeløb bliver derfor markant reduceret ved en stigende kommunal udligning og deraf følgende skattestigninger," siger borgmesteren.

Publiceret: 07. December 2017 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt