Julius Johansen smagte på de helt specielle rådhushus-pandekager på Allerød Rådhus, hvor der var tale og gaver fra borgmester Jørgen Johansen og Team Allerød.
Julius Johansen smagte på de helt specielle rådhushus-pandekager på Allerød Rådhus, hvor der var tale og gaver fra borgmester Jørgen Johansen og Team Allerød.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Julius blev hædret for sin VM-titel

Gaver, taler og rådhus-pandekager på Allerød Rådhus

For få dage siden blev cykelrytteren Julius Johansen fra Blovstrød en suveræn verdensmester i linieløb ved junior-VM i Bergen.

Torsdag 28. september blev han hædret på Allerød Rådhus med gaver, taler og rådhus-pandekager af borgmester Jørgen Johansen og Team Allerød.

Jørgen Johansen slog fast, at Julius Johansens præstation var vildt imponerende, og at han var stolt af, at Julius var borger i Allerød Kommune.

Fra Team Allerød var der ros og blomster - og glæde over, at Julius som modtager af Team Allerøds talentpris i den grad levede op til forhåbningerne om, at han ville brande Allerød.

18-årige Julius Johansen, der bor i Blovstrød, sagde til Allerød Nyt, at han ved junior VM i Bergen egentlig havde satset på enkeltstarten.

“Men jeg punkterede, og så røg guldmedaljen. Faktisk kørte jeg kun linieløbet for sjov,” sagde Julius, der 1. januar skal køre i seniorrækken - her kører han dog allerede i den kommende vinter på bane.

“Mit mål er OL i 2020, på bane i holdkørsel vel at mærke. Lige nu er jeg dog ikke sikker på, om jeg bliver fast mand på holdet, så det kan være, at jeg må indtage rollen som reserve. Efter 2020 vil jeg beslutte mig for, om jeg stadig skal fokusere på banen eller måske satse på landevej,” sagde Julius.

Julius Johansen passer foruden sin cykeltræning også 3.g på HTX i Hillerød.

Se video på Allerød Nyts Facebook-side

Publiceret: 29. September 2017 10:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere