Vind "Live fra Bremen" på DVD

Fik du læst

Michael Medom Hansen, gruppeformand for Venstre i Hørsholm Kommunalbestyrelse, forklarer i denne kronik, hvorfor det er vigtigt at undersøge fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning.

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Af Michael Medom Hansen, gruppeformand for Venstre i Hørsholm Kommunalbestyrelse:Med kommunalreformen fik kommunerne flere opgaver og mere ansvar på en række velfærdsområder. Antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Den gennemsnitlige kommunestørrelse er i dag på ca. 55.000 indbyggere. Derfor er det relevant at spørge, om Hørsholm Kommune med sine 24.000 indbyggere fortsat er stærk nok til at være alene. I 2004 blev der afholdt en vejledende folkeafstemning i Hørsholm. Der blev stemt om "ja" eller "nej" til en sammenlægning. Herudover skulle borgerne stemme om sammenlægning med enten daværende Karlebo Kommune eller Birkerød Kommune. Men altså ikke Allerød Kommune eller daværende Søllerød Kommune. Borgerne i Hørsholm stemte dengang med 57,6 pct. "ja" til at fortsætte som selvstændig kommune. Med hvad var baggrunden for dette resultat?Forud for folkeafstemningen var der blevet udarbejdet en såkaldt bæredygtighedsrapport med den grundlæggende forudsætning, at Hørsholm Kommune ikke skulle sammenlægges. Undersøgelsesspørgsmålet havde været, om kommunen fagligt ville kunne løfte de nye opgaver med den eksisterende kommunestørrelse. Tilsvarende forudsætning gjaldt for vurderingen af kommunens økonomiske bæredygtighed fremadrettet. Spørgsmålet var altså ikke, om kommunens borgere ville få fordele ved at Hørsholm Kommune blev lagt sammen med en anden kommune, men derimod om kommunen som organisatorisk enhed ville kunne løfte de nye opgaver på fagligt kvalificeret vis og fortsat have en sund økonomi.

Konklusionen i rapporten, der i øvrigt ikke var uvildig, men udarbejdet af kommunens egen forvaltning, var, at kommunen godt kunne løfte de nye opgaver, men at der var visse højt specialiserede opgaver, som den ikke ville kunne løfte. For så vidt angår kommunens økonomiske bæredygtighed var konklusionen, at kommunen med en kassebeholdning på dengang over 100 millioner kroner. havde en tilstrækkelig robust økonomi til at fortsætte alene. Det blev også vurderet, at finansieringsevnen fremadrettet ville være 'håndterbar"'. Begge konklusioner er der i dag god grund til at betvivle. De fleste borgere kender efterhånden kommunens økonomiske situation. Skatten i Hørsholm Kommune er siden kommunalreformen af flere omgange steget. Kassebeholdningen vil, ifølge april måneds økonomiske skøn fra forvaltningen, ved udgangen af 2010 være på 22 millioner og ved udgangen af 2011 på minus 4 millioner kr. Altså meget langt fra de omtalte 100 millioner kr. Dermed vil Hørsholm Kommune defacto være sat under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2011.For at undgå dette skal der spares. Konsekvensen er, at der vil skulle skæres relativt meget i den kommunale service bare for at få genoprettet kommunens likviditet (ca. 20-30 mio. kr. årligt). Og der vil skulle skæres massivt (ca. 60 mio. kr. årligt), hvis der også skal skabes finansiering til nye anlægsprojekter. Det vil utvivlsomt gå ud over både serviceniveau og faglig kvalitet på alle områder i kommunen, ikke mindst på børne-, unge- og ældreområdet, der er de mest udgiftstunge områder. Her kommer der under alle omstændigheder et politisk slagsmål.

På områder som sundhed, beskæftigelse, miljø og det specialiserede socialområde er kommunen i dag ikke fagligt stærk nok, og er nødt til at indgå tværkommunale samarbejder på kryds og tværs af kommunegrænser og købe konsulentydelser mv. Det er nogle af ulemperne ved at være en lille kommune.Der er naturligvis potentiale for at kommunen kan effektivisere sig ud af en lille del af den økonomiske udfordring. Men skal det for alvor batte, er det på sin plads at genoverveje spørgsmålet om kommunesammenlægning. Der vil formentlig kunne høstes økonomiske gevinster på næsten alle driftsområder, ligesom kvaliteten formentlig vil kunne øges gennem bedre faglige miljøer og mulighed for at tiltrække de dygtigste medarbejdere. To (eller tre) rådhuse vil kunne blive til ét. Bare på politikere og servicering af politikere vil der kunne spares et større tocifret millionbeløb årligt. Penge, der kunne bruges i dagtilbud, skoler og ældrepleje. Større volumen vil også kunne give større handlekraft. Det gælder eksempelvis på indkøbsområdet og på IT-området, hvor det kan mærkes, at Hørsholm i dag er en lille kommune. Men det handler også om den politiske handlekraft. Hørsholm Kommune er i dag en lille spiller, og har ikke nogen stor gennemslagskraft, hverken i Kommunernes Landsforening eller på Christiansborg. Listen over mulige fordele og ulemper ved en sammenlægning er lang. Derfor er der behov for at få disse analyseret og samlet i en undersøgelse, som kan danne et grundigt, sagligt og objektivt beslutningsgrundlag for en beslutning om en evt. sammenlægning. Ellers drukner debatten i simplificerede nøgletalssammenligninger, følelser og fordomme. De mere bløde værdier som nærdemokrati skal naturligvis også med i undersøgelsen.Derfor fremsatte Venstre i foråret 2009 i Hørsholm Kommunalbestyrelse et forslag om en uvildig undersøgelse af fordele og ulemper ved en sammenlægning med en eller flere af vores nabokommuner. Altså en helt anden undersøgelse end i 2004, hvor det handlede om at forblive alene. Det var en enstemmig kommunalbestyrelse, der den 30. marts 2009 godkendte Venstres forslag. Venstre havde gerne set en uvildig undersøgelse, men ved budgetforliget i efteråret 2009 mellem alle kommunalbestyrelsens partier, blev det aftalt, at der projektansættes en medarbejder i ét år fra medio 2010 til medio 2011 til at udarbejde undersøgelsen.

Det kan derfor undre, at flere partier, nu hvor kommunalvalget er overstået, har travlt med at prøve at få omgjort aftalen, og hvad de selv tidligere har stemt for. Èt argument har været, at man ikke ønsker at bruge 600.000 kr. på en undersøgelse, når der samtidig skal spares på kerneområderne. Til det er der at sige, at undersøgelsen meget vel kan vise sig at dokumentere, at det vil være en fordel for borgerne i Hørsholm, at kommunen bliver lagt sammen med en anden kommune. Pengene kan altså være givet ganske godt ud. Tør disse politikere overhovedet undlade en undersøgelse? Hvis ikke undersøgelsen bliver gennemført, vil debatten fortsat rulle baseret på følelser og fordomme. Vi har brug for at få fakta frem i lyset på et objektivt og sagligt grundlag. Dernæst kan partierne og borgerne tage stilling til, om de ønsker en sammenlægning eller ej. I Venstre er vi åbne over for udfaldet af undersøgelsen. Både hvis det viser sig, at det vil være en fordel for borgerne, at Hørsholm Kommune bliver sammenlagt, men også hvis det viser sig, at ulemperne ved en sammenlægning er store, og vi bør fortsætte som selvstændig kommune. Vi træffer beslutning på baggrund af, hvad der er bedst for borgerne, og hvordan vi får mest mulig kvalitet for skattekronerne. Lad os så komme i gang med den undersøgelse.

Publiceret: 08. Maj 2010 09:00

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Allerød og omegn