Lokalt tamburkorps spiller til "SjældneDagen"

Af
Af Peter Klar

Det er Allerød-Spejdernes Tamburkorps, der sørger for den levende musik, når paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser på den sjældne dato 29. februar markerer "Sjældnedagen" med et optog fra Kursuscenter Østerport til Nytorv i København.

Sjældne Diagnoser er en paraplyorganisation for 43 patientforeninger for mennesker med sjældne sygdomme og deres familier.

De lokale musikspejdere vil være med til at sætte kulør på dagen, da de alle er iført en orange hat og har orange instrumenter. Den glade farve passer ifølge arrangørerne til Sjældne Diagnosers logo, der også er orange og blåt.

På Nytorv, efter 2,6 kilometers march, vil der være forskellig underholdning og overrækkelse af Sjældne-Prisen til en person, der har gjort sig særligt bemærket i sjældne-verdenen.

Prisen overrækkes af Europaminister Nicolai Wammen, mens skuespiller Søren Hauch-Fausbøll er konferencier,

Mere info om arrangementet på sjaeldnediagnoser.dk.

null

Publiceret 22 February 2012 08:00