Foto fra tidligere udgave af Aktiv Fritid.

Foto fra tidligere udgave af Aktiv Fritid.

Bymidten vil summe af gode bud på en Aktiv Fritid

Mere end 60 foreninger er med, når arrangementet Aktiv Fritid finder sted 29. august

Af
Af Michael Braunstein

Mere end 60 foreninger er med i bymidten i Lillerød, når arrangementet Aktiv Fritid finder sted lørdag 29. august fra kl. 10.00-13.30.

Aktiv Fritid - der i år er en del af festugen 'Allerød på X og Tværs' - er traditionen tro det helt rigtige arrangement at besøge, hvis man vil vide noget om, hvad foreningenslivet i kommunen har at byde på.

Det meste fra Allerød-Hørsholm Fjerkræklub og Allerød & Omegns Frimærkeklub til Stutsborg Rideklub og Støtteforeningen Allerød Privatskole vil være på gaden og præsentere sig selv. De mange stande vil bugne af informationer, og der vil være aktive og kreative måder at formidle budskaberne på.

Det er Allerød Kommune, der arrangerer Aktiv Fritid, som så dagens lys i 1982. Første gang fandt arrangementet sted 4. september og hed 'Foreningernes Dag'. Siden blev navnet 'Aktiv Fritid' og har ligget sidste weekend i august.

Siden starten har idéen og konceptet været det samme, nemlig at give foreningerne mulighed for fortælle om sig selv og vise sig selv frem. Opbakningen vidner om stor mangfoldighed.

Publiceret 23 August 2015 09:00