Sine Bach Rüttel har 5. august selskab af guitarist og sanger Flemming Walther Andersen og multiinstrumentalist Morten Husted. Foto: Frank Nielsen

Sine Bach Rüttel har 5. august selskab af guitarist og sanger Flemming Walther Andersen og multiinstrumentalist Morten Husted. Foto: Frank Nielsen

Banjo-dronningen besøger Barresøgård

arrangement Danmarks banjo-dronning Sine Bach Rüttel kommer til Barresøgård søndag 5. august og spiller fra kl. 12.

Hun har spillet med alt fra DAD til Lars Lilholt og er også kendt fra Sommersang i Mariehaven. Hun har selskab af guitarist og sanger Flemming Walther Andersen, som hun mødte på Skagen Festival 2017, hvor der blev tændt en musikalsk gnist mellem dem både musikalsk og personligt.

Duoen medbringer også multiinstrumentalisten Morten Husted fra Neighbours & Friends. Samtidig med at han spiller guitar, dobro og mandolin tilfører Morten Husted et smagfuldt præg af rock.

Efter koncerten med Walther og Sine sluttes af med fællessang til omdelte tekster. Lars Juel Sørensen og Alf Blume spiller for.

Barresøgård har åbent kl. 10-15, hvor dagen byder på rundvisning til heste, grise, køer og får, killinger, kyllinger m.m. Der serveres kaffe, te og saft og friskbagt brød fra Kornby Mølle. Gæsterne er velkomne til selv at medbringe madkurv.

Entre 100 kr. for voksne og 50 for børn.

jesl

Publiceret 26 July 2018 07:45

SENESTE TV