Siden 1980'erne har japanerne 'badet' i naturen. Pressefoto

Siden 1980'erne har japanerne 'badet' i naturen. Pressefoto

Japansk skovbad og litteratur med Allerød Bibliotek

arrangement Maj måneds tema for 'Tilbage til litteraturen' på Allerød Bibliotek er Japan og naturen. Lørdag 25. maj kl. 11-13.30 byder man på gåtur og ophold i det grønne med oplæsning af japansk litteratur.

I Japan har man siden 1980'erne dyrket 'shinrin-yoku' - skovbadning. Principperne bag er ret basale: Gå ud i skoven, sæt dig stille ned og 'vær'. Sanserne åbnes, når man finder roen i skoven og mærker naturen, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Med udgangspunkt i japanske fortællinger og digtning, vil deltagerne udforske skoven og naturen. Man vil både gå i naturen, sidde i naturen, og - hvis vejret er til det - læse højt i naturen.

Går ud uanset vejr

"Vi går ud uanset regn, klæd dig derfor på efter vejret. Vi vil sidde i skovbunden og 'være' en kort stund, derfor medbring gerne en lille rygsæk med noget at sidde på og lidt vand," lyder opfordringen fra biblioteket. Biblioteket sørger for te.

Mødested ved forsiden af Allerød Bibliotek.

Billetter til 50 kr. købes på biblioteket eller på www.bibliotek.alleroed.dk.

jesl

Publiceret 16 May 2019 07:15