Allerød Bios Venner fejrede sin 15 års fødselsdag med masser af gæster i biografen. Arkivfoto

Allerød Bios Venner fejrede sin 15 års fødselsdag med masser af gæster i biografen. Arkivfoto

Biovennerne takker for opbakningen

225 børn og voksne var i Allerød Bio 11. maj, hvor Allerød Bios Venner fejrede 15 års fødselsdag

tak Allerød Bios Venner siger varmt tak til alle, der var i biografen lørdag 11. maj og var med til at fejre vennernes 15 års fødselsdag.

'Til fødselsdagen havde vi cirka 225 børn og voksne i biografen for at se film samt alle de frivillige, der sørgede for at gøre dagen festlig og oplevelsesrig for alle. Det var en dejlig oplevelse at se alle de forventningsfulde børn, for mange var det deres første besøg i en rigtig biograf. Vi havde netop som mål at give børnene muligheden for en sjov og hyggelig oplevelse i trygge rammer med flere film i pakker på maksimalt 50 minutter,' skriver Allerød Bios Venner i en pressemeddelelse.

De fortsætter:

'Vi var utrolig glade for det store antal gæster og ønsker at sige mange tak for opbakningen af Allerød Bios Venner, der driver biografen med frivillig arbejdskraft. Også en stor tak til alle de frivillige, der sørgede for at alle fik en rigtig god dag.'

'I dagens anledning var der i foyeren lagt en masse sjove børnefilmsplakater frem, som alle var velkommen til gratis at tage med hjem til børneværelserne. Der var heldigvis mange, der også tog imod dette gode tilbud.'

Hvis man fremover gerne vil følge med i kommende film, særforestillinger, events eller andre aktiviteter i Allerød Bio, skal man blot gå ind på www.allerodbio.dk og tilmelde sig nyhedsbrevet.

mik.

Publiceret 21 May 2019 07:15