Home Opera - kommer til Kollerød 8. juni. Foto: Home Opera

Home Opera - kommer til Kollerød 8. juni. Foto: Home Opera

Opera i intime rammer i Kollerød

Koncertgæsterne får først lokationen at vide 24 timer før koncerten

opera Home Opera planlægger at holde en koncert i Kollerød 8. juni.

'Forestil dig, at du sidder i intime rammer og nyder et glas vin, mens gribende opera-klassikere bliver opført lige foran dig? Lyder det utænkeligt? Tværtimod! Hos Home Opera - et lille og innovativt operaensemble – har vi med bragende succes indtaget private stuer, hølofter og baggårde over hele Europa med klassisk opera siden 2013,' skriver Home Opera i en pressemeddelelse - og fortsætter:

'Home Opera mestrer et imponerende repertoire bestående af alt fra Mozart til Gershwin, og aftenen vil byde på en god blanding af velkendte operaarier. Tre professionelle sangere og en pianist guider på underholdende maner publikum igennem hele koncerten ved at introducere og fortælle historierne bag musikken.'

Lokationen er hemmelig og vil blive offentliggjort via mail til koncertgæsterne 24 timer inden koncerten, oplyser Home Opera.

Man kan købe billetter via hjemmesiden www.homeopera.net

mik.

Publiceret 26 May 2019 08:00