Mungo Parks nye teaterdirektør, Anna Malzer, med sin Talent Reumert. Foto: Troels Kranker

Mungo Parks nye teaterdirektør, Anna Malzer, med sin Talent Reumert. Foto: Troels Kranker

Anna Malzer vandt en Talent Reumert

Hæder til Mungo Parks nye teaterdirektør

pris Mungo Parks nye teaterdirektør, Anna Malzer, vandt søndag aften 2. juni en såkaldt Talent Reumert ved uddelingen af teaterprisen Årets Reumert 2019 på Nørrebro Teater.

"Det er helt vildt fedt at blive anerkendt på den her måde. Det er bare et kæmpe skønt klap på skulderen. Og jeg er så glad for at folk i salen tog så godt imod, at jeg var en af de heldige, der vandt i år," siger prisvinderen.

Reumert Juryens begrundelse, som skuespiller Nicolas Bro læste op for salen, lød således:

'Dramatiker og instruktør Anna Malzer er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København 2018. Anna Malzer både skrev og iscenesatte den voldsomt virkende 16:29 på Teater Momentum, som hun i egenskab af kunstnerisk leder har gjort til en politisk scene for sin egen generation. Nu gælder det posten som teaterdirektør og kunstnerisk leder for Mungo Park i Allerød. Vilde visioner, uforfærdet gå-på-mod og evnen til at få folk med sig på scenen og uden for - det har vi brug for i dansk teater.'

'Anna Malzer er 27 år og blev kunstnerisk leder for Teater Momentum i Odense efter hun sidste år blev færdig fra instruktørlinjen på Den Danske Scenekunstskolen - og er nu altså blevet teaterdirektør for Mungo Park.' Da Nicolas Bro læste dét, udbrød han spontant: "DET går hurtigt hva'," fra scenen.

Talent Reumert priserne uddeles hvert år til de kommende til unge professionelle talenter både inden for skuespil, instruktion, scenedesign, dramatik, opera eller anden sang i teatersammenhæng samt dans, ballet og performance. Prismodtageren har medvirket i eller til en opsætning i løbet af juryens bedømmelsesperiode, men er i øvrigt i begyndelsen af sin kunstneriske karriere.

Dansk Teater, Reumert-juryen, CPH Stage, Vendsyssel Teater, Iscene og Have Kommunikation gik sammen om at arrangere dette års prisuddeling.

mik.

Publiceret 04 June 2019 14:15