Med forestillingerne 'Fritz Hansen Folket' og 'Uledsaget' venter der publikum to stærke oplevelser på Mungo Pak i de nærmeste dage. Arkivfoto

Med forestillingerne 'Fritz Hansen Folket' og 'Uledsaget' venter der publikum to stærke oplevelser på Mungo Pak i de nærmeste dage. Arkivfoto

To stærke oplevelser på Mungo Park

På fredag og lørdag og igen tirsdag og onsdag i næste uge byder Mungo Park på to stærke forestillinger

Fritz Hansen Folket er titlen på den forestilling, som er på programmet hos Mungo Park på fredag og lørdag den 21. og 22. juni. Her fremkalder Mungo Park Brandes-brødrene Poul Henningsen, Klaus Rifbjerg, alle Politikens chefredaktører, arkitekterne, musikerne og forfatterne til kamp på Fritz Hansens Vej. Kan fordums storhed generobres, eller er vi vidne til landets sidste humanister?

Forestillingen er en fri fortolkning af den kulturradikale danmarkshistorie, og i den samles hele Mungo Parks ensemble og spørger, hvem Fritz Hansen-folket er i dag?

Tirsdag og onsdag gælder det forestillingen Uledsaget, der er fortællingen om mennesker på flugt.

"Vi har talt med mænd, kvinder og børn, der har truffet det vanskelige valg at rejse fra deres hjem mod Europa. Vi har spurgt dem, hvad de kommer fra, hvad de rejser efter, og hvad de drømmer om. Vi har bedt dem om at fortælle deres historier", lyder det fra Mungo Park, der også fortæller, at researchen til forestillingen er foretaget under ledelse af den dansk-afghanske jurist og debattør Khaterah Parwani, der har arbejdet med flygtninge i Danmark gennem 15 år.

Læs mere om forestillingerne her

hhs

Publiceret 20 June 2019 04:30