'Ruth to Hell' - indtager Lynge Byfest 24. august. Pressefoto

'Ruth to Hell' - indtager Lynge Byfest 24. august. Pressefoto

'Ruth to Hell' fyrer op under Lynge

Masser af kvindelig rock-energi på Lynge Byfest

byfest Der bliver rent musikalsk fyret op under Lynge i rå og sjælden grad, når bandet 'Ruth to Hell' spiller på Lynge Byfest lørdag 24. august kl. 19.30.

'Ruth to Hell' består af fire kvinder med en stærk passion for at trykke den af på bedste rockmanér. De fortolker rock-klassikere fra ACDC, Nirvana og mange flere, og det er deres plan at tage publikum med på en intens rock-rejse, der starter tilbage i 1970'erne og begiver sig frem til 2017.

'Ruth to Hell' har erfaring fra store og små spillesteder og 'elsker rå rock, seje guitarriffs og leverer et mix af nostalgi og moderne rock,' som det udtrykkes i en pressemeddelelse.

Så her er altså alletiders mulighed, hvis man har hang til stærk musik og fest, garnet med masser af kvindelig rock-energi, lyder det fra arrangørerne af Lynge Byfest.

mik.

Publiceret 21 July 2019 10:20