16 medlemmer af Farvegladerne deltager på årets udgave af kunstmarkedet. Privatfoto

16 medlemmer af Farvegladerne deltager på årets udgave af kunstmarkedet. Privatfoto

En hel hal fuld af kunst

Farvegladerne har igen i år kunstmarked i forbindelse med Aktiv Fritid

kunstmarked Kulturugen Allerød på X og Tværs sættes i år i søen lørdag 17. august med traditionsrige Aktiv Fritid i bymidten i Lillerød.

En anden tradition, der går hånd i hånd med Aktiv Fritid, ser også dagens lys 17. august: Farvegladernes Kunstmarked i Centerhallen.

Kunstmarkedet er åbent både lørdag 17. august (fra kl. 9-16) og søndag 18. august (fra kl. 10–16).

16 medlemmer opstiller denne gang markedsboder med blandt andet vævearbejde, glaskunst, smykker, akvareller, malerier og skind- og læderarbejder.

Det er Ellis Dam, Annelise Berg, Majbritt Kallehave, Winnie Martinsen, Birgitte Lundemann, Lizzie Schnor, Bente Begtrup, Pernille Hølledig, Pia Lykke, Erkel williams, Soldis Sigurdardottir, Bente Carstensen, Ruth Schnor, Palle Lindgaard-Jørgensen, Nina Bruhn og Jette Bøving.

De 16 deltagere på kunstmarkedet glæder sig til at fortælle om egen kunst og metoder, ligesom det er planen, at der arbejdes på enkelte af standene i løbet af markedet.

Lørdagens underholdning kl. 13.00 står Frederikke Haaber Løje Nielsen for, mens der søndag fra kl. 14.00 er underholdning ved Grete Hermansen.

'Alle er velkomne til at komme og købe og endda prutte sig til deres nye kunstværk. Der er også mulighed for at vinde kunst, da der bliver udlodning af kunst, som udstillerne har doneret, både lørdag og søndag kl. 12.00 og 15.00. Der vil ligeledes blive budt på lidt forfriskninger,' står der i en pressemeddelelse fra Farvegladerne, der håber på den samme gode og positive stemning, som de tidligere år har budt på.

mik.

Publiceret 06 August 2019 08:35