'Smykket' betegnes som en komedie om Mathilde, der er villig til at gøre alt og sætte hele sit liv over styr, for ikke at ryge ud af det gode selskab. Foto: Mungo Park

'Smykket' betegnes som en komedie om Mathilde, der er villig til at gøre alt og sætte hele sit liv over styr, for ikke at ryge ud af det gode selskab. Foto: Mungo Park

Når luksusfælden klapper

Mungo Park spiller 'Smykket' i november måned

teater 'Føler du også, du hører til i det gode selskab? At du bør være en af dem, der er noget? Det gør Mathilde. Hun drømmer om hele verdens luksus og en kø af rige bejlere. Men hendes liv er ordinært. En dag smiler lykken dog til hende, da hun pludselig skal med til årets mest eftertragtede fest.'

Sådan lyder en del af Mungo Parks beskrivelse af forestillingen 'Smykket', der opføres fra 15.-23. november. Beskrivelsen fortsætter:

'Endelig har hun muligheden for én gang at opleve det liv, hun føler sig skabt til og bevise, at hun er kommet til de finere kredse for at blive. Hele opsparingen skal bruges, og hvad den ikke dækker, må hun låne sig til. For ingen til festen skal kunne se forskel på hende og de rigeste kvinder, koste hvad det vil.'

'Så hun låner en stor diamanthalskæde af en velhavende veninde. Men pludselig forsvinder den. Hvor langt vil Mathilde gå for at erstatte halskæden og ikke tabe ansigt?'

'Smykket' betegnes som en komedie om Mathilde, der er villig til at gøre alt og sætte hele sit liv over styr, for ikke at ryge ud af det gode selskab. Forestillingen er baseret på romanen af samme navn af Guy de Maupassant.

Stykket er skabt med kort produktionstid og har en kort spilleperiode. Den er dermed en blanding af et Mungo Lab og en almindelig forestilling. Ideen er, at vi på den måde kan gribe de gode ideer, mens de opstår, og handle hurtigt på dem, påpeger Mungo Park.

mik.

Publiceret 10 August 2019 08:20