Der er udsigt til endnu en spændende sæson med børneteater af høj kvalitet i Allerød Børneteaterforening. Temafoto:

Der er udsigt til endnu en spændende sæson med børneteater af høj kvalitet i Allerød Børneteaterforening. Temafoto: Arkady Chubykin - stock.adobe.com

Børneteater: Klar med 10 forestillinger af høj kvalitet

Sæsonens program i Allerød Børneteaterforening spænder bredt

børneteater Allerød Børneteaterforening er klar med programmet for sæson 2019/2020, og her byder man med egne ord på '10 fantastiske forestillinger af høj kvalitet.'

Forestillingerne er alle udvalgt efter at bestyrelsen - og bestyrelsesmedlemmernes børn - i foråret var til Børneteaterfestival i Hjørring.

Sæsonens forestillinger spænder bredt. Der er klassikere, performance art, musikalske oplevelser og julehygge. Man kan læse mere om de enkelte forestillinger på foreningens hjemmeside www.allerodborneteaterforening og Facebook-side, og der kan købes billetter via hjemmesiden.

'Allerød Kommune har endnu en gang stillet lokaler til rådighed på kommunens skoler og Allerød Bibliotek. Uden deres støtte ville Børneteaterforeningen ikke kunne opretholde den nuværende aktivitet for kommunens børn,' lyder det fra foreningen, der tilføjer:

'Vi ser frem til at såvel børn som voksne får en masse gode teateroplevelser sammen.'

Den første forestilling, 'Chicks' kan ses 15. september, og den sidste, 'Som søstre vi dele', kan opleves 7. marts.

mik.

Publiceret 15 August 2019 08:30