Hvis man har lyst til at prøve at synge med et stort brusende og flerstemmigt gospelkor, er muligheden der nu. Pressefoto

Hvis man har lyst til at prøve at synge med et stort brusende og flerstemmigt gospelkor, er muligheden der nu. Pressefoto

Åben koraften med gospelkoret Corallerne

Alle er velkomne til at synge med for en aften

Gospelkoret Corallerne skyder en ny sæson i gang med at invitere til åben koraften for alle, som har lyst til at prøve at synge med for en aften. Det sker i Engholmkirken mandag 26. august kl. 18.30-21.00.

"Kom og mærk livsnerven, glæden og den fantastiske energi der er i et stort brusende og flerstemmigt gospelkor," siger korets dirigent Birthe Paulsen, som byder alle og enhver fra 18 år velkommen til at prøve at synge med det 70 mands store gospelkor.

"Det kræver ingen særlige forudsætninger denne aften, kun lysten til at prøve," siger Birthe Paulsen, der samtidig pointerer, at det er korets grundholdning, at alle mennesker er musikalske og kan lære at synge.

"Det er vigtigt for os, at alle skal føle sig velkomne, og det bliver en virkelig festlig aften, hvor vi tager på rejse gennem gospelmusikkens historie, fra smukke gamle spirituals, over inderlige majestætiske korsange, der vækker de store følelser, til moderne gospelhits der giver os lyst til at rejse os op og klappe og svinge med," siger dirigenten.

Den åbne koraften er gratis og uforpligtende, men rummer samtidig mulighed for at søge optagelse i koret. Man skal ikke tilmelde sig det åbne arrangement, men bare møde op. Læs mere: www.corallerne.dk

mik.

Publiceret 20 August 2019 05:30