I 30èrne blev et såkaldt arboret anlagt i området øst for det, der i dag er Lynge Drive In Bio. Et arboret er en samling af træer til videnskabelige og botaniske formål, og den 14. september kan du opleve stedet. Foto: Naturpark Mølleåens Venner

Tag med på tur: Fileten ved Lynge Drive In Bio er fyldt med sjældne træer

Udflugt til Fileten med Naturpark Mølleåens Venner den 14. september

Fileten er et spændende område . Det skyldes at skovrideren Just Holten, i 30èrne anlagde et såkaldt arboret. Et arboret er en samling af træer til videnskabelige og botaniske formål.

I det lille område øst for Drive In Bio kan man finde over 80 forskellige træarter. Langt de fleste er sjældne her i landet. Flere af træerne er hentet i Asien og Nordamerika som f.eks. Japansk Valnød, Spidsbladet Magnolie og Tulipantræ.

Området henligger i dag som urørt skov, men der er stadig navneskilte på de gamle træer.

Deltagerne vil blive guidet af kyndige træfolk fra foreningens bestyrelse.

Deltagerne mødes klokken 13 i Drive In Bio og parkerer samme sted. Derfra går turen forbi Put and Take fiskeriet til Therkelskoven . Deltagergebyr 10. kr – børn gratis .Turen er ikke for dårligt gående.

Flere oplysninger på www.npmv.dk

hhs

Publiceret 28 August 2019 10:05