Dy Plambeck er en af de forfattere, man kan møde på Allerød Bibliotek den 14. september. Pressefoto

Dy Plambeck er en af de forfattere, man kan møde på Allerød Bibliotek den 14. september. Pressefoto les kaner

Allerød Læser: Mød Dy Plambeck og Mathilde Walter Clark

Når Allerød Bibliotek for første gang i år stabler den nye litteraturfestival, Allerød Læser, på benene, er der både lokale og prisvindende forfattere på programmet.

To af dem, du kan møde, er Mathilde Walter Clark og Dy Plambeck.

Tilhørsforhold, vold og moderskab

Som barn kom Mathilde Walter Clark på Allerød Bibliotek. Hun boede i byen, og hver fredag tog hun med sin mor på biblioteket for at fylde en kæmpestor kernelædertaske med bøger og tegneserier. Bagefter gik de over til bageren og fik en fransk vaffel, og så var weekenden skudt i gang.

Tilbage på Allerød Bibliotek skal hun fortælle om sit forfatterskab, sit forhold til byen og hvad der har gjort hende til læser og forfatter. Senest er hun udkommet med romanen Lone Star, der er historien om en far og en datter og alt det, der adskiller dem.

I foredraget kommer Mathilde ind på familie og tilhørsforhold – og om at overvinde enorme afstande.

Forfatter Dy Plambeck er født og opvokset i Buresø, og i dag bor hun i den lille landsby Kirkelte, ikke så langt fra Allerød.

Hun er aktuel med romanen Til min søster, der handler om to søstre, der sammen kører til Sverige med et barn på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. Romanen er blandt andet blevet rost for at skrive ærligt om fødsler, som det ikke er gjort siden Dea Trier Mørch. Hun vil på festivalen fortælle om romanen Til min søster og komme ind på emner som seksualitet, vold og moderskab.

Hun har tidligere udgivet romanerne Texas’ Rose, Gudfar og Mikael og vandt Klaus Rifbjergs debutantpris for digtsamlingen Buresø-fortællinger.

Begge foredrag afholdes lørdag den 14. september på Allerød Bibliotek, og en billet til foredragene koster 30 kr.

I løbet af festivalen, der strækker sig fra den 9.-15. september, kan du også møde skuespiller og forfatter Lotte Andersen og DR Romanprismodtager Morten Pape.

Læs mere om festivalen på bibliotekets hjemmeside eller facebookside.

Publiceret 31 August 2019 05:00