Hvor stor er forskellen på at vokse op i Allerød og i Urbanplanen? Og hvad betyder det sted, man bor, for ens opvækst? Det kommer forfatter Morten Pape ind på, når han sammen med litteraturkritiker Klaus Rothstein besøger bibliotekets læsefestival Allerød Læser. Pressefoto

Hvor stor er forskellen på at vokse op i Allerød og i Urbanplanen? Og hvad betyder det sted, man bor, for ens opvækst? Det kommer forfatter Morten Pape ind på, når han sammen med litteraturkritiker Klaus Rothstein besøger bibliotekets læsefestival Allerød Læser. Pressefoto

Forfatter Morten Pape i samtale med Klaus Rothstein på Allerød bibliotekt

Den 14. september gæster den prisvindende forfatter, Morten Pape, Allerød Bibliotek

Morten Pape, der er forfatter til de prisvindende romaner ’Planen’ og ’Guds bedste børn’, besøger den 14. september Allerød Bibliotek i forbindelse med læsefestivalen Allerød Læser. Her vil han i samtale med litteraturkritiker på Weekendavisen, Klaus Rothstein, fortælle om sit forfatterskab.

Hvor stor er forskellen på at vokse op i Allerød og i Urbanplanen? Og hvad betyder det sted, man bor, for ens opvækst? Det kommer forfatter Morten Pape ind på, når han sammen med litteraturkritiker Klaus Rothstein besøger bibliotekets læsefestival Allerød Læser.

Morten Pape er en af de få i ny dansk litteratur, der sætter levende og skarpt ord på, hvor store forskelle, der kan være på ens opvækst afhængigt af, hvor man bor. I sine bøger Planen og senest Guds Bedste Børn, som han netop har vundet DR Romanprisen for, beskriver han unge på kanten af samfundet og fortæller om, hvad konsekvensen er, når børn og unge svigtes af forældre og myndigheder.

Begge romaner udspiller sig på Amagers barske gader og er baseret på virkelige hændelser. Morten Pape voksede selv op i Urbanplanen, der er en af Københavns mest berygtede ghettoer, og har mærket på egen hud, hvad det vil sige at være en del af en ”os og dem-mentalitet”. Hans debutbog ”Planen”, der vandt BogForums Debutantpris, er også en fiktiv fortælling om hans egen opvækst som hvid dreng i en indvandrerghetto fyldt med evig frygt.

Når Morten Pape besøger Allerød Bibliotek vil han i samtale med litteraturkritiker på Weekendavisen, Klaus Rothstein, tale om sine bøger og om venskab, skyld, kulturforskelle, forsoning og racisme i Danmark.

Arrangementet finder sted den 14. september klokken 13 til 14, og en billet koster 30 kr.

hhs

Publiceret 05 September 2019 10:10