Lynge Kirke starter snart minikonfirmandhold op igen. Foto: www.lyug.dk

Lynge Kirke starter snart minikonfirmandhold op igen. Foto: www.lyug.dk

I Lynge bliver minikonfirmander til riddere

Lynges minikonfirmanderne bliver slået til riddere den 27. september

Lynge Kirke og præstegårdslængerne danner i dagene fra den 23. september og frem til den 27. september rammerne om årets Minikonfirmand-Ridderskole.

Her skal eleverne i 3. klasserne hver eftermiddag mellem klokken 14 og 16 kæmpe om fem vigtige sten og øve sig i de kristne dyder; Tålmodighed, hjælpsomhed, ærlighed, trofasthed og venskab for at vinde dem. Samtidig hører de den spændende fortælling om kristendommen og kirkens lange historie. Med de fem sten i hånden, kan eleverne blive slået til riddere i kirken den sidste dag, altså den 27. sptember. Denne dag afsluttes hele forløbet med en gudstjeneste i Lynge Kirke klokken 17 for minikonfirmander, forældre og skøskende. Efter gudstjenesten sluttes der af med pølser og brød ude foran præstegårdslængerne.

Man tilmelder sig elektronisk via hjemmesides www.lyug.dk se under minikonfirmander eller via kirkekontoret på SUAS@KM.DK senest fredag den 20. september.

hhs

Publiceret 07 September 2019 05:30